
Offentliggjort 22.04.08 kl. 16:28
Statsminister Anders Fogh Rasmussen må have forstået noget forkert, når han kalder præsident Bush og USA's linje i klimaspørgsmålet for et skridt i den rigtige retning.
Det mener lederen af klimaprogrammet, John Nordbo, fra Verdensnaturfonden, WWF. Kernen er, at amerikanerne vil begrænse væksten i udslippet af drivhusgasser frem til 2025 - og først derefter skal udledningen falde. Han peger på beregninger, som viser, udspillet vil føre til, at udslippet i USA vil stige med omkring 23 procent frem til 2025.
- Man kan sammenligne det med ventelister på sygehusene. Hvis de må stige i 17 år endnu og først derefter skal begynde at falde, så vil ingen opfatte det som en løsning på problemet med ventelister. På samme måde er det her ikke en løsning på klimaspørgsmålet, siger han.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: