Tema: Oprør i Mellemøsten Oprør i Mellemøsten
Tema: Krigen i Afghanistan Danmark i krig


Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Globale klimaforandringer og højere temperaturer som følge af udledningen af drivhusgasser har en langt alvorligere og mere dramatisk indflydelse på Arktis, end man hidtil har regnet med. Foto: Colourbox


Tip     Print     RSS     Del    

Isen skrumper

Offentliggjort 24.04.08  kl. 07:27 

Isbjørne i Beauforthavet nord for Canada og Alaska sulter i denne tid. Årsagen er, at klimaforandringer giver tyndere havis i Arktis.

Og det gør det vanskeligere for bjørnene at jage sæler. Med andre ord, de hvide bjørne sulter, fordi kloden sveder, skriver Berlingske Tidende.

Globale klimaforandringer og højere temperaturer som følge af udledningen af drivhusgasser har en langt alvorligere og mere dramatisk indflydelse på Arktis, end man hidtil har regnet med, fastslår Verdensnaturfonden, WWF, i en ny rapport.

Rapporten, der offentliggøres i dag, er baseret på beregninger og undersøgelser fra en række internationale klimaforskere over de seneste to til tre år. FN har aldrig været mere sikker end nu på, at vi selv skaber den globale opvarmning. Men det enorme store arktiske havområde og Grønland mister henholdsvis havis og indlandsis i et langt hurtigere tempo, end FN forudser, fastslår Verdensnaturfonden i undersøgelsen.

Møde i Reykjavik

Hvor hurtigt smeltningen af havisen i polhavet på Nordkalotten og den grønlandske indlandsis vil ske, kan WWF dog ikke sige endnu. Rapporten bliver i dag afleveret til Arktisk Råd, som Danmark er medlem af. Rådet holder i disse dag møde i Reykjavik i Island. Her i forårsmånederne laver sælerne i Beauforthavet normalt deres hjem og gemmesteder af sne på havisen. Men isen er blevet tyndere. Sælerne flytter derfor til nye steder, hvor bjørnene har svært ved at nå frem, rapporterer videnskabsfolk i denne tid fra Canadas isørken.

Ifølge alarmerende meldinger i canadiske medier har sultne isbjørne i flere tilfælde dræbt andre isbjørne for at få føde. Sulten har også fået bjørne til at forlade det arktiske ocean og vandre flere hundrede kilometer mod syd på landjorden i det nordlige Canada for at søge føde.

Smelter hurtigere end ventet

FNs klimapanel, IPCC, forudsagde i sin seneste rapport fra 2007, at verdenshavene stiger op til 58 cm i løbet af de næste 100 år ved en stigning i temperaturen på op til tre grader. Ifølge WWF siger nye tal, at det formentlig kommer til at gå meget hurtigere med smeltningen af is og vandstandsstigningen i verdenshavene, når havisen skrumper ind og indlandsisen og grønlandske gletsjere bliver mindre. Når man har en stor hvid overflade kaster den solens lys og varme tilbage verdensrummet. Bliver der mindre is og sne, vil den opsuge varme, og opvarmningen af nordkalotten vil gå hurtigere end ellers. Og det er det, Verdensnaturfonden frygter vil ske.

»Vi bliver nødt til at reducere de globale udslip af drivhusgasser for at undgå den globale opvarmning,« siger dr. Martin Sommerkorn, der er Verdensnaturfondens seniorklimarådgiver i internationale arktiske spørgsmål.

Seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra Danmarks Rumcenter er enig med WWF i, at dramatiske ændringer er på vej i Arktis, og smeltningen af is vil gå hurtigere, end FN forudser.

»Mange af de resultater, Verdensnaturfonden har inddraget i deres analyser, baserer sig på vores forskning på Danmarks Rumcenter. Det går virkelig stærkt for tiden, og jeg tror på, at Arktis kan være isfrit i 2020. Mit bedste bud er, at verdenshavene stiger en meter inden 2100,« siger Abbas Khan.

WWF appellerer til politikere verden over om, at man skal sørge for at beskytte den arktiske natur, så den kan tilpasse sig ændringer i klimaet. Shfaqat Abbas Khan peger på, at FNs klimapanel endnu ikke har taget stilling til de seneste to års meldinger fra forskere om meget hurtigere afsmeltning i Arktis.

»Når flere forskergrupper nu siger, at afsmeltningen går hurtigere, vil det få FNs klimapanel til at røre på sig. Jeg tror, de nye beregninger vil komme med i FNs næste klimarapport om fire til fem år,« mener forskeren fra Danmarks Rumcenter.

Kilde: Berlingske Tidende


Tilmeld dig overvågning af Udland
Annonce







Indland

Skibe får nem adgang til våben i piratkamp

Nye regler skal gøre det lettere at få bevæbnede vagter om bord på skibe. Rederierne jubler. Læs artikel

Udland

USA godkender nye atomreaktorer

Myndigheder i USA har godkendt byggeriet af de første nye atomreaktorer siden 1978. Læs artikel

Sport

Lazios 10 mand imponerede i vildt comeback

Lazio havde fået en mand vist ud, men vendte alligevel et truende nederlag til en imponerende sejr. Læs artikel

Aarhus

Skrabet hjælp til mænd i krise

Aarhus har fortsat et center for kriseramte mænd. Men rammerne er ikke de samme som før jul. Læs artikel

København

Zoo har fået en lille ny girafhan

En giraf i Zoologisk Have har fået et velskabt hanføl. Vinterfødslen gik helt som den skulle, oplyser Zoo. Læs artikel

Ny viden

Overraskende gennembrud i Alzheimers-behandling

Et sjældent produkt, der bruges til behandling af kræft, kurerede mus med Alzheimers. Læs artikel

News in English

Energy deal edges ever closer

A deal on the future of the nation's energy came a step closer this week after opposition party Venstre (V) stated that they are finally willing to meet the government to discuss the decisive issue of the plan’s cost. The...Læs artikel


Annonce:

700 madforgiftet til vælgermøde
I Mexico blev 700 mennesker ramt af madforgiftning efter at have fået mad til et vælgermøde.
Utroligt syn af nordlys filmet fra Rummet
NASA har lavet optagelser af det nordlys, der ramte de nordlige egne efter en række kraftige solstorme.
Se vulkan i udbrud
Vulkanen Etna spytter igen lava ud over sine skråninger.
Kidnapningsforsøg i supermarked
En syv-årig pige vristede sig fri, da en mand forsøgte at bortføre hende.
12 meter lang hvalhaj fanget
Et par fiskere tjente over 100.000 kr. på at få en kæmpe fisk i nettet.
Er legendarisk sømonster fanget på video?
En islænding har lavet en videooptagelse, som han mener viser et 700 år gammelt sømonster.
Forskere har nået kæmpesø i Antarktis
Forskere er nået ned til søen, hvor geotermisk varme i millioner af år har holdt vandet flydende.

Annonce:


Unikke optagelser af syriske oprørere
Uafhængig kameramand har fået lov at følge de syriske oprørsstyrker.
Se de rekordstore oversvømmelser i Australien
Store dele af det østlige Australien kæmper stadig med voldsomme oversvømmelser.
Hund afslører 40 millioner smuglersmøger
Labradoren Lucky har haft enorm succes med sit arbejde for de polske toldmyndigheder.
Årets bedste reklame fra Super Bowl
Se hvilke film, der vakte størst jubel ved en af årets største reklamebegivenheder.
Unikke optagelser fundet bag seng
På over 120 år gamle optagelser advarer en historisk mand sin søn mod at drikke for meget.
Straarup: Det værste jeg har oplevet
Én begivenhed overskygger dem alle, når Danske Banks afgående direktør ser tilbage.

Annonce:

Ferie






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/