
Ala'a al-Wadiya og hans kolleger tjener 100 amerikanske dollars (575 kr.) om dagen. For mange palæstinensere svarer det til en månedsløn. Men arbejdet i tunnellerne er livsfarligt. Foto: Flemming Weiss Andersen
Offentliggjort 25.01.09 kl. 14:47
Mindst 400 tunneller mellem Gaza og Egypten blev ødelagt under Isreals bombekampagne, men en uge efter er mange ved at blive repareret.
Et blik ind ad den 150 meter lange tunnel, som er gravet ca. 20 meter under jorden. Foto: Flemming Weiss Andersen
Fuldt synligt for grænsevagterne på den egyptiske side, blot 100 meter borte, og for de israelske overvågningsfly udgraves en ny nedgang til en af de bombede tunneler. Foto:Flemming Weiss Andersen
Areal - Gaza: 360 km2.
Indbyggertal - 1,44 mio.
Sprog - Arabisk
Religion - Muslimer ca. 98,7%, kristne ca. 1,3%
Økonomi (Gaza og Vestbredden)
- BNI pr. capita 1.163 USD (2006)
- Udenlandsk bistand pr. capita 347 USD pr. indbygger pr. år (2006)
- Valuta - Israelske Shekel (NIS)
Regering:
- Statsoverhoved Mahmoud Abbas (Abu Mazen)
- Regeringsleder Salam Fayyed
- Udenrigsminister Salam Fayyed
- Finansminister Salam Fayyad
- Formand for PLO Mahmoud Abbas (Abu Mazen)
Kilde: Udenrigsministeriet
En kamel er for stor til at komme igennem. Men det går fint med et får eller en kalv. Sågar et æsel har den 24-årige Ala'a al-Wadiya været med til at trække igennem den 250 meter lange tunnel, der er hans arbejdsplads knap 30 meter under jorden, under grænsen mellem Egypten og Gaza.
Ala'a al-Wadiya er smugler og tunnelgraver. Sammen med 11 kolleger betjener han en af de hundredvis af tunneller, der siden 2007 er blevet brugt til at skaffe mad, tøj, møbler, benzin, køleskabe, legetøj, cigaretter og alverdens andre varer ind i Gaza. (GRAFIK: Sådan fungerer en smugler-tunnel )
De seneste uger har tunnellerne påkaldt sig international opmærksomhed. De er en af hovedårsagerne til den tre uger lange bombekampagne, som israelerne indledte mod Gaza den 27. december. Hamas bruger tunnellerne til at smugle våben, ammunition og raketter ind i Gaza, og gennem tre uger sendte israelske F-16 jagerfly en regn af missiler ned over tunnellerne på den palæstinensiske side af grænsen for at stoppe trafikken. Ifølge israelerne lykkedes det at ødelægge ca. 400 tunneller. Men næppe var våbenhvilen erklæret lørdag nat, før smuglerne gik i gang med at udbedre skaderne, og nu, hen mod slutningen af ugen, er mindst halvdelen af tunnellerne ved at være klar igen, siger Ala'a al-Wadiya.
Åbenlyst smugleri
Sammen med sin kollega og navnebror, den 20-årige Ala'a Fayad, tager han os med rundt på et enormt område langs grænsen, hvor tunnellerne ligger med få meters mellemrum. Store telte med hvide plasticpresenninger dækker over nedgangene, og smuglertrafikken foregår fuldstændig åbenlyst.
På den anden side af grænsen, i Egypten, er tunnelnedgangene som regel skjult i private villaer. Men her, på den palæstinensiske side af grænsen, er der ingen, der forsøger at stoppe smuglertrafikken, for tunnellerne er palæstinensernes livline. Siden israelerne lukkede Gazas grænser i 2007, har de kun ladet et absolut minimum af nødhjælp og medicin komme ind. Alt andet må smugles via tunnellerne.
Efter tre uger hvor arbejdet helt måtte indstilles på grund af angrebene, er der igen hektisk aktivitet under de hvide presenninger. Der graves ud og repareres, generatorer kører på højtryk, og gravkøer fjerner jord og betonbrokker.
Livsfarligt arbejde
Ala'a al-Wadiya og hans kolleger tjener 100 amerikanske dollars (575 kr.) om dagen. For mange palæstinensere svarer det til en månedsløn. Men arbejdet i tunnellerne er livsfarligt. Med jævne mellemrum styrter de sammen, og adskillige er blevet begravet levende 30 meter under jorden.
»Hver gang, jeg går ned, er det, som om jeg går ned i min egen grav,« siger Ala'a Fayed, som for nogle måneder siden arbejdede nede i en tunnel, der faldt sammen.
Men det afskrækker ikke de to unge mænd. Der er ikke andre jobmuligheder, siger de, og desuden er halvanden million palæstinensere helt afhængige af, at varerne kommer ind. De bedyrer begge, at de kun smugler almindelige varer.
»Hvis vi forsøgte at smugle våben, ville tunnellen blive lukket af ”bevægelserne”,« siger Ala'a al-Wadiya, og med bevægelserne mener han Hamas.
Hamas har kontrollen
Ifølge Mkhaimar Abusada, assisterende professor i statskundskab på al-Azhar universitetet i Gaza, bliver våben kun smuglet ind gennem en håndfuld tunneller, der alle ejes af Hamas og bevægelsens militære fløj, al-Qassam-brigaderne.
Via disse tunneller får Hamas ifølge Mkhaimar Abusada ikke alene våben og ammunition ind, men også avancerede missiler, der har en rækkevidde på op til 45 kilometer, samt materiale til fremstilling af de hjemmelavede al-Qassam-raketter. Derfor er det magtpåliggende for bevægelsen at have fuld kontrol med indsmuglingen, så våbnene ikke falder i hænderne på deres modstandere, ikke mindst Fatah-bevægelsen.
Hamas tillader heller ikke indsmugling af alkohol og narkotika. Men derudover blander organisationen sig ikke i, hvad der kommer ind - så længe smuglerne betaler ”skat” til Hamas.
»Ved at lukke grænserne har Israel ufrivilligt givet Hamas finansiel støtte,« siger Mkhaimar Abusada og forklarer, at smuglertrafikken er ødelæggende for den palæstinensiske økonomi.
»Før fik de palæstinensiske myndigheder (det vil sige al-Fatah-bevægelsen under ledelse af præsident Mahmoud Abbas) 10,5 procent i skat af alle de varer, der blev indført. Nu havner alle pengene i lommen på Hamas,« siger Mkhaimar Abusada.
Han fortæller, at Hamas sågar har oprettet et særligt tunnel-politi med en række politistationer langs grænsen. Det skete, fordi der opstod stridigheder mellem de forskellige smugler-grupper og deres leverandører.
Lukning nærmest umulig
Så længe grænserne er lukket, vil det være umuligt for israelerne at lukke tunnellerne effektivt. De hidtidige forsøg har ikke båret frugt. Sidste år afsatte USA 23 millioner dollars til Egypten, øremærket til bekæmpelse af smugleriet langs den vanskeligt kontrollerbare grænse til Gaza, men resultaterne er udeblevet, blandt andet på grund af gensidig mistillid mellem israelerne og egypterne.
Egypterne er blevet anklaget for, at de ikke for alvor ønsker at gøre noget ved problemet, men de forsvarer sig med, at de ifølge fredsaftalen med Israel kun må bruge 750 mand til at patruljere langs grænsen.
To dage før israelerne erklærede våbenhvile, blev en aftale under stor mediebevågenhed indgået i Washington mellem den israelske udenrigsminister Tzipni Livni og hendes daværende amerikanske kollega, Condoleezza Rice. Aftalen indebærer blandt andet, at grænsen fremover skal overvåges af amerikanske og europæiske tropper, men den er blevet afvist af Egyptens præsident Mubarak, som dog har sagt ja tak til at få ”teknisk assistance”.
Flere palæstinensiske politiske analytikere mener dog, at hvis egypterne virkelig ville, kunne de stoppe smugleriet. Men enten vender de det blinde øje til, fordi den palæstinensiske sag har enorm støtte i den egyptiske befolkning. Eller også har regimet ganske enkelt ikke kontrol med grænsevagter og -politi. De bliver nemlig rigtig godt betalt af smuglerne for at se den anden vej.
Hamas i tænkeboksen
Men hvad nu da smugleriet synes at vende tilbage? Betyder det så nye angreb og en ny krig?
Professor Mkhaimar Abusada er forsigtig optimist. Begge parter har interesse i at finde en diplomatisk løsning, mener han: I Israel er der voksende vrede over krigen. Og Hamas har fået en alvorlig lektion.
I Israel evaluerer medierne krigen og konkluderer, at ud over et par hundrede Hamas-krigere og enkelte våbenlagre har den israelske hær først og fremmest fået ram på civile.
Hamas-lederne er klar over, at det er dem, der er ansvarlige for, at genopbygningen kommer i gang. Og de omfattende ødelæggelser, som bombekampagnen har medført, vil få dem til at tænke sig om to gange, før de igen fyrer raketter af, mener Mkhaimar Abusada.
»Hvis ikke der kommer gang i genopbygningen, er Hamas færdig. Det er altafgørende for støtten til organisationen i fremtiden. Og der kan kun komme gang i genopbygningen, hvis grænserne bliver åbnet. Så hvis de vil have penge og byggematerialer ind, må de vise smidighed og gå på kompromis med både Fatah og israelerne. Ellers bliver de sparket ud til næste valg,« siger han.
Foreløbig skønnes det, at genopbygningen vil koste omkring to milliarder dollars (en halv storebæltsbro i runde tal). Qatar har allerede doneret 250 millioner, der går direkte til Hamas, og Saudi-Arabien har doneret en milliard dollars til Mahmoud Abbas. Men onsdag advarede Hamas-lederen Khaled Masha'al de arabiske ledere imod at give penge til ”de korrupte” folk.
»Der er to muligheder. Enten at give penge til Ismayel Haniyas legitime (Hamas-) regering i Gaza - en ærlig regering, som har erfaring i at tjene folket - og lade den stå for genopbygningen. Eller også stå for det selv, via firmaer fra jeres egne lande (?). Ingen palæstinenser - og ingen blandt jeres egne folk, tror jeg - vil acceptere, at pengene ender i hænderne på de korrupte,« sagde Khaled Masha'ali i en tale fra Syrien, hvori han erklærede Hamas' sejr.
Folkelig modstand
Tilbage i Rafah går en ældre mand i lang hvid kjortel rundt mellem tunnelerne og den egyptiske grænse. Den 60-årige Hassan Abu Taher er i gang med at samle underskrifter ind imod tunnellerne. Han har allerede skaffet 400, siger han.
For 14 dage siden blev hans hus, som lå mindre end 100 meter fra grænsen, ramt af en raket. Nu er han, hans to hustruer og hans 25 børn hjemløse.
»Jeg er bange og meget vred,« råber Hassan Abu Taher. »Så længe tunnellerne eksisterer, er vores huse i fare for at blive bombet igen.«
Han erkender, at smuglertrafikken holder den palæstinensiske befolkning i live. Derfor er kravet om at lukke tunnellerne også uløseligt forbundet med kravet om, at grænserne skal åbnes.
»Vi har levet i et fængsel nu i halvandet år. Hvor længe skal det blive ved,« spørger han rasende.
Så dukker et par grænsevagter fra Hamas op og genner ham væk.
Fredag truede israelerne med at genoptage bombardementerne af tunnellerne.
GRAFIK: Sådan fungerer en smugler-tunnel
Annonce:
Annonce:
Annonce: