Tip     Print     RSS     Del    

Nato beskærer sin Kosovostyrke

Offentliggjort 11.06.09  kl. 15:19  - opdateret kl. 16:06

Det blev Natos kreds af forsvarsministre i dag enige om på det første officielle ministermøde i alliancen siden jubilæumstopmødet i Kehl, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) fik klapsalver og en ny karriere som næste generalsekretær.

Danmark har 300 soldater i Kosovo. Foto: Polfoto/Peter Hove Olese

Relaterede artikler

Serbien skoser Kosovos selvstændighed

Gade: Færre soldater i Kosovo

S vil blive i Kosovo

Se alle >>

Fakta

Kosovo

• I Kosovo-krigen i 1999 bombede NATO i 11 uger det daværende Jugoslavien for at stoppe serbernes overgreb på kosovo-albanerne. Det skete, efter at kosovo-albanske oprørere i UCK siden 1996 havde bekæmpet serberne i provinsen.
• Kosovo havde selvstyre fra 1974 til 1989, hvor den serbiske leder Slobodan Milosevic førte an i en nationalistisk kampagne mod Kosovo.
• Kosovo-albanerne erklærede provinsen uafhængig i 1990, hvorefter oprøret mod det serbiske styre tog fart og i 1998 for alvor blev blodigt med serbiske sikkerhedsstyrkers etniske udrensninger og drab på omkring 10.000 kosovo-albanere.
• Siden har den lille provins været under FN’s administration, mens 16.000 NATO-soldater har opretholdt ro og orden. Danmark har flere end 300 soldater udstationeret i Camp Olaf Rye ved Mitrovica.
• 90 pct. af de ca. to millioner indbyggere er kosovoalbanere. Ca. 100.000 serbere bor fortsat i provinsen og frygter represalier.
• Serbien opfatter Kosovo som deres nation og kulturs vugge. Slaget på Solsortesletten nær Pristina i 1389 markerede begyndelsen på 600 års tyrkisk overherredømme og indtager en central plads i serbernes nationale mytologi.
• Efter det nylige serbiske valg, hvor den provestlige præsident Boris Tadic blev genvalgt, banedes vejen for, at Kosovo, søndag den 17. februar 2008, kunne erklære sig selvstændigt. USA og de fleste EU-lande vil herefter hurtigt anerkende det nye land, som Serbien nægter at acceptere.

Nato tynder gradvist ud i sine tropper i Kosovo, der i dag tæller over 13.800 mand, men nærmer sig fra januar et tal i nærheden af 10.000. Ifølge nyhedsbureauet AFP skal styrken skrumpe yderligere i flere faser over de næste to år til først 5700 og endelig 2300 soldater.

Beslutningen falder, mens sikkerhedssituationen i det unge, bjergrige land ser ud til at lysne, mens presset forstærkes på den 28-land store Nato-kreds i Afghanistan. Der bliver derfor måske snarere tale om en omrokering end en egentlig tilbagetrækning.

Slutningen af 1990'erne

Verdens mægtigste militære alliance startede sit engagement på Balkan i slutningen af 1990'erne, da Nato-bombefly angreb serbiske stillinger i Kosovo, der dengang var serbisk provins, men i dag kalder sig selvstændig stat fra regeringskontorene i hovedstaden Pristina.

Nato har ageret fredsbevarende styrke i de sidste ti år, men fremover skal Kosovos myndigheder selv stå for meget af den daglige sikkerhed, mens de internationale stykker i stedet vil spille rollen som "præventiv" og "afskrækkende tilstedeværelse". Det gælder ikke mindst i den nordlige del af landet, hvor den etniske konflikt mellem kosovo-albanere og enklaver af serbere især rumler.

Ingen deadline

Ifølge Ritzaus oplysninger har Nato endnu ingen tidshorisont, der fastslår, hvornår alliancen forventer at trække sig helt ud af Kosovo.

Danmark har omkring 300 soldater i Kosovo.

Ritzau