Tip     Print     RSS     Del    

Sydafrikansk voldtægtsmand: Tilgiv mig

Af  LARS SEJR

Offentliggjort 25.06.09  kl. 15:41 

Dumisani Rebombo er en af de mange mænd i Sydafrika, der har begået voldtægt. Han blev presset af sine venner til voldtægten, der skulle bevise, at han var en mand.

Arkivfoto: Jerome Delay/AP

Relaterede artikler

Færre tolererer voldtægt

Hver fjerde mand i Sydafrika har begået voldtægt

Prins anklaget for at holde sexslave

Se alle >>

Mange år efter at Dumisani Rebombo og hans ven voldtog en ung pige, vendte den nu 49-årige mand tilbage til landsbyen med det ene mål at få tilgivelse for det, som han har gjort.

Han er blot én af tusindvis af mænd i Sydafrika, der indrømmer at have begået voldtægt. Ifølge nye undersøgelser har hver fjerde sydafrikanske mand begået voldtægt.

I et længere interview med BBC forsøger han at forklare, hvorfor han endte med at blive en del af statistikken.

”Før voldtægten blev jeg konstant mobbet for ikke at være mand nok,” fortæller han.

Hånlige tilråb

Han var blot en ung teenager og følte sig ikke klar til at have en kæreste i modsætning til mange af sine venner.

Han vogtede ikke kvæg eller får, og han blev ikke omskåret som alle de andre drenge i skolen.

Det var med til at fylde dagen med hånlige tilråb.

Hans fætter og en ven begyndte at presse på. Rebombo skulle bevise, at han var en mand ved at voldtage en lokal pige.

”Det var for at sætte hende på plads, fordi at hun ikke ville gå ud med de lokale fyre,” forklarer han til BBC.

”Jeg endte med at bukke under for det daglige pres, men på dagen hvor voldtægten skulle finde sted, var jeg utroligt bange. De andre beordrede mig til at ryge noget marihuana og drikke nogle øl for at få styr på nerverne,” uddyber han.

Var hunderæd

Herefter tog han sammen med sin ven over og voldtog pigen.

Efterfølgende havde han det dårligt med sig selv. Han var hunderæd for, hvordan hans mor ville reagere, hvis hun fik det at vide. Og samtidig var han nervøs for, at pigen ville sladre, så andre fandt ud af, hvad han havde gjort.

Hun sagde intet, men alligevel blev voldtægten hurtigt nyheden blandt de unge i byen. Og da han mødte til fodboldtræning, kendte alle til, hvad han havde gjort.

”Deres reaktion var at synge og klappe, som om at vi havde gjort noget rigtigt. Det hjalp til at stoppe de hånlige tilråb, og jeg fik pludselig lov til at socialisere mig med de andre drenge,” siger han til BBC.

Tænkte mindre

Selvom han pludselig var accepteret af hans jævnaldrende, så stoppede skyldfølelsen ikke. Han forsøgte at undgå pigen, når han gik rundt i landsbyen, men det ændrede sig over tid.

Han begyndte at tænke mindre og mindre på voldtægten, og han forlod sidenhen landsbyen for at leve videre i storbyen. Her blev han medlem af en religiøs gruppe, der lærte ham om kærlighed og respekt for andre.

Fortsættes...