
En helleflynder på 110 kilo i Århus Havn. De to svenskere fangede én, der næsten var dobbelt så stor. Arkivfoto: Ole Lind
Offentliggjort 07.08.09 kl. 12:00
Der blev sat verdensrekord af to svenskere og en helleflynder i Norge i nat.
To svenskere var på fisketur i Norge efter stortorsk, så de var langt ude på havet. Bosse Carlsson og Hans-Olov Nilsson fik dog en lidt større fangst, end de lige havde regnet med, skriver an.no. Og de måtte tilkalde myndighederne, så omverdenen kunne tro på deres enorme fangst.
"Til at begynde med troede vi, at det var en stor torsk, men efter halvanden times kamp fik det vel op for os, at her var snak om en større sag," fortæller Bosse Carlsson til an.no.
På fiskestangen havde en 211,5 kilo stor helleflynder bidt sig fast. Den var 268 cm lang og havde en omkring på 200 cm. Helleflynderen er nu den største, der hidtil er blevet fanget på stang i verden. Den hidtidige rekord var ellers sat af en dansker, da Søren beck sidste år fangede en krabat på 202 kilo ved Værøy.
"Det tog toogen halv time, før vi havde fået helleflynderen op til overfladen, og da så vi, at den var virkelig enorm. Der var ikke snak om at få den op i båden, så vi måtte binde den fast til båden og slæbe den til lands," siger Bosse Carlsson, som måtte tilkalde hjælp, da de kom i land.
Annonce:
Annonce:
Annonce: