Tip     Print     RSS     Del    

Hirsi Ali: Minaret-forbud er godt for muslimer

Af FLEMMING ROSE, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 13.12.09  kl. 23:05 

Islamkritikeren Hirsi Ali mener, at minaret-forbuddet i Schweiz er godt for integration og tolerance mellem muslimer og ikke-muslimer i Europa.

Ayaan Hirsi Ali: "Der er en afgrund mellem eliten og almindelige mennesker, der har muslimer som naboer og i europæiske byer lever side om side med dem. Arkivfoto: Mik Eskestad

Hovedpunkter

Afstemningen handlede ikke om at afvise muslimer, men om at sige nej til de ting, som gør det svært for muslimer at blive europæere, mener Ayaan Hirsi Ali.

Debatten drejer sig om islam som politik, ikke som religion, siger den islamkritiske hollandske ekspolitiker.

Relaterede artikler

Hirsi Ali til DF’s årsmøde

Ayaan Hirsi Ali: Nomaden

FN fordømmer Gaddafis jihad

Se alle >>

I den arabiske boghandel i en stille sidegade tæt på hovedbanegården kommer en kunde forbi i ny og næ, men ingen køber noget, end ikke en lille debatbog på fransk om minaret-striden, som ellers har fået en fremtrædende placering. Det virker ikke, som om bølgerne går højt i de muslimske miljøer i Schweiz efter minaret-afstemningen for to uger siden. Debatten handler mest om en eksbokser fra Tyskland, der er konverteret til islam og er blevet kendt som had-prædikant. Han havde meldt sin ankomst til Bern i weekenden for at tale ved en demonstration, men fik indrejseforbud.

På den anden side af Atlanten sidder Ayaan Hirsi Ali, hollandsk ekspolitiker og kendt for sin islamkritik. Hun mener, at schweizernes nej til minareter ikke krænker nogens religionsfrihed. Ja, hun erklærer ligefrem, at muslimer i Schweiz bør være glade for resultatet, for det indebærer en større grad af inkludering af det religiøse mindretal.

»Schweizerne har med denne afstemning sat et vigtigt spørgsmål på dagsordenen: Hvad gør muslimer til en del af Europa,« spørger Ayaan Hirsi Ali i telefonen fra et ukendt sted i USA, hvor hun er i færd med at lægge sidste hånd på en ny bog, ”Nomade”, en efterfølger til hendes selvbiografi, der for nogle år siden blev en international bestseller.

Det er ikke en afvisning

»I sidste ende handlede afstemningen om at sige nej til alle ting, som gør det svært for muslimer at blive europæere, burka, minareter, parallelsamfund, skoler, hvor der kun er muslimer, politiske alliancer med kræfter uden for Europa. Det er et problem, hvis vi ønsker muslimer som integrerede medborgere. Afstemningen handlede ikke om at afvise muslimer, men schweizerne og andre europæere har de seneste 20-30 år lært nok om politisk islam til at kunne skelne.«

Mange vil sige, at minareter ikke er et spørgsmål om integration, det gør hverken fra eller til, det er bare et religiøst symbol.

»De, der siger sådan, ved intet om minareten og dens historie. Det handler ikke om retten til at bede og praktisere sin religion. Der er allerede 150 moskeer i Schweiz til 400.000 muslimer, hvoraf de fleste kommer fra Balkan og Tyrkiet. Det er ikke dem, der bruger penge på at bygge moskeer og minareter. De kommer primært fra rige lande i Mellemøsten. Minareter er et symbol på dominans. De blev i sin tid opført for at skelne steder, der var erobret af muslimer, fra dem, der ikke var.«


Men er retten til at opføre minareter ikke et spørgsmål om religionsfrihed? I så fald kan man vel ikke forbyde minareter, blot fordi man ikke kan lide dem?

»Islam har en religiøs dimension, det afviser jeg ikke, men islam er også politik. Det religiøse handler om bøn, faste under ramadanen, indsamling af penge til velgørenhed. Det er ikke noget problem. Muslimer kan gifte sig, blive skilt og fejre deres børns fødsel i islams navn. Den side af islam kan praktiseres frit i Schweiz og i alle europæiske lande. Debatten drejer sig om islam som politik. Ifølge islamisk teologi kan religion og politik ikke adskilles. I kristen og jødisk teologi er de adskilt, efter at de troende har accepteret det. Det har muslimer ikke, for det indebærer, at man bliver stemplet som vantro. Minareter er et symbol på islam som politik, så de, der mener, at det handler om religionsfrihed, burde sætte sig ind i sagerne på samme måde, som schweizerne gjorde, før de stemte.«

Det er muligt, at sagen bliver bragt for den europæiske menneskeretsdomstol. Hvad er din holdning til det?

»Det vil være udemokratisk, hvis en udenlandsk domstol annullerer afstemningen. Det vil schweizerne aldrig acceptere, og det vil få flere til at lægge afstand til de europæiske institutioner. Det europæiske projekt er sårbart, selv hvis islam ikke var et problem. Der er en voksende skepsis over for overnationale institutioner. Man kan ikke annullere en beslutning, der er vedtaget med et klart flertal, blot fordi man ikke bryder sig om resultatet. Hvis man tvinger det ned i halsen på schweizerne, risikerer man, at det får negative konsekvenser for muslimer. De der påstår, at de vil beskytte muslimer, vil således bidrage til yderligere marginalisering. Men hvis sagen ender ved menneskeretsdomstolen, bliver spørgsmålet, om islam er en religion eller politik.«

Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt, kaldte på sin blog afstemningen for dårligt diplomati, mens du ser det som et internt anliggende. Hvad mener du?

»Der er en afgrund mellem eliten og almindelige mennesker, der har muslimer som naboer og i europæiske byer lever side om side med dem og ser problemerne med integration. Eliterne taler alene om islam som udenrigspolitik. Det er et paradoks. Ved at anskue det som et diplomatisk anliggende udelukker man sine muslimske medborgere i Europa. I debatten om islam som indenrigspolitik glemmer man også, at muslimer selv kommer til Europa og banker på døren: Jeg er fattig, jeg har brug for et job, der er borgerkrig i mit land, jeg bliver forfulgt, giv mig opholdstilladelse og derpå statsborgerskab. Der er ingen, der tvinger muslimer til at bosætte sig i Schweiz eller Danmark.«