
Flere sår tvivl om, hvorvidt man kan overleve 27 dage i ruinerne. Foto: Logan Abassi/AP
Offentliggjort 22.01.10 kl. 10:54
FN-ledede hold i Haiti er ved at skifte deres fokus fra at lede efter overlevende i sammenstyrtede bygninger til at yde humanitær hjælp til de nødstedte, siger en talskvinde for FN.
- Redningsholdene er mere og mere ved at koncentrere sig om at yde humanitær hjælp til dem, der har brug for det, siger Elisabeth Byrs, talskvinde for FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (Ocha).
Nogle af de FN-ledede redningshold "er udmattede og er ved at tage hjem" siger Byrs.
Hun påpeger dog, at redningshold, der er udstyret med tungt materiel "fortsætter med at hive lig ud" af ruinerne i Haiti.
Det er lykkedes internationale eftersøgnings- og redningshold at finde 121 mennesker i live i ruinerne efter det jordskælvet, der ramte Haiti sidste tirsdag.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: