Tip     Print     RSS     Del    

De rige stjæler nødhjælp fra de fattige

Af  ASGER WESTH OG JAN DAGØ, jp.dk's udsendte medarbejdere

Offentliggjort 26.01.10  kl. 00:02 

Hverken i centrum af Haitis hovedstad eller i de omkringliggende byer og provinser, der blev hårdt ramt af jordskælvet, har indbyggerne set skyggen af en lastvogn med nødhjælp.

Maduddelinger ender oftest i kaotiske situationer, hvor de stærkeste vinder. Foto: Jan Dagø

TV-indslag

Haiti finder værdi i skidtet

Situationen i Haiti

Seneste udvikling

112.250 personer er bekræftet døde.

235.000 personer har taget imod regeringens tilbud om gratis transport til landdisktrikter.

De haitianske myndigheder har planer om at evakuere 500.000 mennesker fra usle omstændigheder i Port-au-Prince.

Busser med flygtninge fra Port-au-Prince strømmer til byen Saint Marc, der ligger godt 80 km nord for hovedstaden. Folk flygter i håb om at finde mad og ly for efterskælvene.

10.000 haitianere har søgt tilflugt hos slægtninge, venner og fremmede i Saint Marc, der normalt har 182.000 indbyggere. Problemet er imidlertid, at byen blev voldsomt raseret af oversvømmelser i 2008 og derfor er fattig.

FN vurderer, at 800.000-1.000.000 har brug for midlertidigt husly (telte).

Havnen i Port-au-Prince kan nu modtage 350 containere dagligt - det er 100 flere end i sidste uge.

Der er uddelt 2,1 mio. rationer mad til 321.000 personer (207.000 i Port-au-Prince og 113.000 i andre dele af Haiti), oplyser FN. Det er FN's mål at uddele 10 mio. rationer mad i denne uge.

FN har ansat de første 5.500 af i alt 220.000 haitianere i såkaldt ”Cash-for-Work”-program, hvor lokale ansættes to-fire uger ad gangen. Dagløn 20-25 kr. Arbejdsopgaver i første omgang oprydning og senere genopbygning.

Franske redningsarbejdere har opfanget bevægelse under en sammenstyrtet bygning 12 dage efter det altødelæggende jordskælv, og de graver i håb om at finde en overlevende.

Et moderat efterskælv, målt til 4,7 på richterskalaen, ramte natten til mandag Haiti 30 km vest for Port-au-Prince, oplyser USA's Geologiske Undersøgelser, USGS. Skælvet indtraf kl. 22.51 dansk tid, det var relativt overfladisk i 4,1 kilometers dybde.

Hjælpeorganisationerne har talt omkring 692.000 mennesker i de midlertidige lejre, der huser ofrene for jordskælvet. Antallet er formentlig højere, fordi en del mennesker kun indfinder sig i lejrene om aftenen.

FN's appel om cirka 3 mia. kr. er pt dækket med cirka 42 pct. fra donorlande.

Kilde: FN og /ritzau/AP

Relaterede artikler

Jørgen Leth: "Det går ad helvede til"

Clintons mand står til nøglepost i Haiti

Døde 222.000 eller 46.000 i Haiti?

Se alle >>

Port-au-Prince I Pelerin og andre områder på vejen op ad en mindre bjergkæde, der er en del af hovedstaden, Port-au-Prince, er skaderne på bygningerne og hjemmene for den rigeste del af Haitis befolkning meget begrænsede.

I vejkanten står Saint John og sælger sukkerrør.

Både han og andre handlende fortæller, at en kristen mission forleden kørte en lastbil med vand og fødevarer op ad bjerget for at dele nødhjælp ud. Hverken Saint John, hans kone eller venner fik glæde af sækkene med ris og andre fornødenheder.

»Vi blev skubbet væk. De rige tog del hele,« siger han og viser, hvordan han blev puffet væk.

Rygtet om, at de mest velhavende i Haiti ved tidligere lejligheder har sat sig på en større del af nødhjælpen for senere at sælge den i deres butikker, har floreret hele ugen. Saint John forventer, at det vil ske igen.

»Det sker hver gang. Om nogle måneder vil der stå sække med ris og andre ting i butikkerne. Selv om der på sækkene står, at de ”ikke må sælges” igen,« siger han.

Sådan fungerer det her

John Gardi Lewenski håber, at de mange udenlandske medier og journalister i Haiti også vil sætte fokus på den del af katastrofen.

»Der var to-tre familier, som tog alt, hvad der var i lastbilen. Sådan fungerer tingene her i Haiti. Hvis du er rig og har de rigtige forbindelser, er der ingen, som kan røre dig,« siger han.

Privat udrykning

Længere oppe ad bjerget kører en sølvgrå firehjulstrækker med et horn, der lyder som en sirene, i høj fart gennem en lille by. Vejen er meget smal, og der er fodgængere og folk, som sidder og spiser, på begge sider.

Bilen efterlader en støvsky og hovedrysten hos Litane Cazeu.

»Mange af de rige har biler med skudsikre ruder, og det der var ikke en politibil. Der var hverken blink på taget eller skilte. Sådan er det. Har du penge, kan du gøre stort set hvad som helst i Haiti. Køre os ned eller tage den hjælp fra os, som vi har så hårdt brug for,« siger han.

Drømmen oppe på bjerget

Bjergkæden er et symbol på mange haitianeres drømme. Her er luften køligere, og der er marker, palmer og masser af træer og bevoksning. Alt det, som ikke findes i den øvrige del af Port-au-Prince.

Mellem millionær-boligerne kan mindre velstillede opføre boliger i de dybe kløfter uden først at skulle købe jorden.

Det har mange allerede benyttet sig af, og byggeriet af flere er i gang. Men det er ikke uden risiko.

Når en orkan rammer Haiti, eller mindre floder af vand løber ned fra bjerget, bliver mange af husene oversvømmet eller ødelagte.

»Men alle i Haiti drømmer om at kunne bo her i bjergene. Og jo højere oppe du bor, des rigere er du,« siger Litane Cazeu.

Fra bjergene er der en storslået udsigt over det meste af Port-au-Prince.

Nede i hovedstaden er udsigten til at få et bedre liv lille. Stanken af rådne grøntsager hænger over området Bicentnaire. Her lever folk i ekstrem fattigdom og faldefærdige hjem, hvis vægge og lofter består af tynde, bølgeblikplader.

Selv om Bicentnaire ligger lige ved havnen, og adgangsforholdene er gode, er nødhjælpen ikke kommet frem endnu.

LÆS OGSÅ: 7-årig samler én mio. kr. til Haiti