
Arkivfoto: Javid Kargar/AP
Offentliggjort 04.09.10 kl. 20:43
Formodet talebanbombe dræber fire politifolk og tre civile i Kunduz.
Mindst syv mennesker blev dræbt, da en bombe eksploderede i byen Kunduz i det nordlige Afghanistan lørdag, oplyser myndighederne.
Fire af de dræbte var politifolk, mens tre var civile. Eksplosionen skete på et marked i byens centrum, hvor en bombe var fastgjort på en motorcykel.
Sprængladningen blev udløst med en fjernkontrol, oplyser guvernør Mohammad Omar.
Ifølge sygehuset i provinsen blev otte politifolk og otte civile såret ved angrebet.
Kunduz er delstatshovedstad i provinsen med samme navn og ligger i en region, der indtil for nylig blev anset som forholdsvis fredelig. Men Talebans aktiviteter i området er blevet øget i den seneste tid.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: