
Offentliggjort 18.07.07 kl. 15:28 - opdateret kl. 15:56
Fire mænd er idømt op til seks års fængsel for at opildne til mord, da de protesterede imod Muhammed-tegningerne uden for Danmarks ambassade i London i fjor.
Fire mænd blev onsdag idømt op til seks års fængsel for blandt andet at opildne til mord, da de protesterede imod Muhammed-tegningerne uden for Danmarks ambassade i London i fjor.
Tre af mændene fik seks års fængsel, fordi de tilskyndede til at myrde de ansvarlige bag karikaturtegningerne, som blev offentliggjort i Jyllands-Posten og vakte internationalt røre.
Den fjerde mand fik fire års fængsel for at ophidse til racisme under demonstrationen, som havde deltagelse af 200-300 mennesker og fandt sted uden for den danske ambassade i den britiske hovedstad i februar 2006.
De fire dømt har forklaret, at de bare gav udtryk for deres vrede over tegningerne, som de mente fornærmede den islamiske tro.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: