Tip     Print     RSS     Del    

Øget modstand mod stormoskeer

Offentliggjort 08.08.07  kl. 22:30 

Kulturer støder sammen også i gadebilledet, når minareter skylder op ved siden af kirkespiret. I mange europæiske storbyer vækker planer om moskeer hed debat.

Fredagsbøn ved moské i London. Arkivfoto: Niels Hougaard

Muslimer i EU

Antallet af muslimer i EU-landene er opgjort til godt 13.900.000.

Heraf bor:

3,5 mio. i Frankrig.

3,4 mio. i Tyskland.

1,5 mio. i Storbritannien.

1 mio. i Spanien.

945.000 i Holland.

180.000 i Danmark.

Paris

Islam er efter årtiers indvandring blevet Europas næststørste religion, og millioner af muslimer gør krav på moskéer for at forsvare deres grundlovssikrede ret at dyrke deres religion.

Men i adskillige europæiske storbyer har planer om at opføre stormoskéer med høje minareter skabt protester og debat om alt fra byarkitektur til moskéernes rolle i integrationen.

I byer som London, Amsterdam og Marseille er bølgerne gået højt, men mest intens synes debatten at være i Tyskland, hvor planer om at opføre stormoskéer har ført til underskriftindsamlinger i Köln og voldelige sammenstød i Berlin.

Köln har Tysklands største gotiske domkirke og et dusin romanske kirker, så tilføjelsen af et par minareter ville næppe få byens skyline til at tippe. Alligevel har tyrkiske muslimers planer om at bygge en stormoské i et arbejderkvarter skabt ballade, og 23.000 borgere har deltaget i en underskriftsindsamling mod projektet.

Snigende islamisering
Som det kunne forudses, gik højreekstreme grupper forrest i protesterne med støtte fra grupper som Vlaams Belang i Belgien og Jörg Haiders frihedsparti i Østrig. Men modstanden gjorde for alvor indtryk, da den respekterede tysk-jødiske forfatter, Ralph Giordano, kaldte moskeen for et »udtryk for den snigende islamisering af vores land«.

Selv om nye moskéer i de seneste år er blevet genstand for en vis debat i Berlin, Mannheim og Duisburg, satte Giordanos udtalelser gang i en landsdækkende diskussion om, hvorvidt de 2,7 mio. indbyggere af tyrkisk oprindelse i Tyskland overhovedet er i stand til at tilpasse deres religion til et sekulært samfund med ligeret mellem kønnene.

Den jødiske forfatter modtog dødstrusler og blev skarpt kritiseret også af andre jøder, bl.a. fordi han sagde, at han føler sig fornærmet over de mænd, der tvinger kvinder til at gå i burka og dermed »forvandler dem til menneskelige pingviner«. Han fastslog også, at det er på tide at indse, at alle forsøg på at integrere tre generationer af tyrker er slået fejl.

Borgmesterstøtte
Den kristdemokratiske borgmester i Köln, Fritz Schramma, støtter mosképrojektet, fordi det for ham er indlysende, at de 120.000 muslimer i byen har ret til et prestigefyldt bedested og symbol på deres religion. Men under debatten indrømmede han, at det generer ham, når indvandrere efter 35 år i Tyskland stadig ikke kan et ord tysk.

Også den katolske kardinal, Joachim Meisner, har blandet sig i debatten om moskébygningen og betegnet det som et chok, at »muslimsk integration har skabt kulturelle sprækker i vores tyske og europæiske kultur«.

I Berlin stødte tilhængere af en moské i sidste måned sammen med modstandere fra højregrupper under demonstrationer for og imod et moskébyggeri i bydelen Pankow, hvor der ikke bor mange muslimer.

Massive protester
Billedet er generelt for en række europæiske storbyer. I London blev et forslag om at bygge en kæmpemæssig moské ved siden af Londons olympiske by 2012 trukket tilbage i juli, da vrede borgergrupper indsamlede 275.000 protestunderskrifter.

Ifølge modstanderne vil en moské med plads til 12.000 troende forvandle hele bydelen fra at være multikulturel til en udelukkende muslimsk zone. De frygter desuden, at en kæmpemoské kan blive et rekrutteringssted for yderligtgående islamister.

I Holland, hvor ca. en mio. af de 16 mio. indbyggere er muslimer, har politikere midlertidigt standset byggeriet af en omstridt stormoské med en minaret på 42 meter i Amsterdam. Det har fået muslimske grupper til at true med demonstrationer og uro, hvis bystyret vælger endegyldigt at trække godkendelsen af projektet tilbage.

Flere moskéer i Frankrig
I Frankrig lagde præsident Nicolas Sarkozy i sin valgkamp ikke skjul på, at han går ind for at give muslimer mulighed for at dyrke deres religion i ordentlige og godkendte moskéer frem for at risikere, at yderligtgående islamistiske grupper rekrutterer proselytter i hemmelige og illegale kældermoskéer i forstæderne.

Med sine omkring fem mio. muslimer har Frankrig ligesom Holland og Tyskland allerede mange moskéer, men alligevel møder nye byggerier også her modstand. Som i middelhavsbyen Marseille, hvor 200.000 eller ca. hver fjerde indbygger er muslim.

Sidste år lykkedes det for det højrenationalistiske parti Front National at få udsat et projekt om en kæmpemoské med plads til 2.000 troende indenfor og ligeså mange udenfor og med to minareter på 25 meter.

Front National åbnede en sag om ulovlig offentlig støtte til en religion, fordi bystyret ville udleje grunden til byggeriet for et symbolsk beløb.

Efter et års forsinkelse godkendte byrådet så midt i juli et revideret projekt. Marseilles borgerlige borgmester, Jean-Claude Gaudin, har svoret at trodse et nyt sagsanlæg fra det yderste højre og at gå hele vejen, fordi, som han udtrykker det, alle troende indbyggere i Marseille har ret til et værdigt sted at praktisere deres religion.

Symbol på tolerance
I Köln siger den 44-årige tyrkiskfødte imam, Bekir Alboga, til avisen International Herald Tribune, at en moské vil være et afgørende symbol på religiøs tolerance i en by, hvor de kristne har deres kirker og jøderne deres synagoger. På et flydende tysk fastslår han samtidig, at en stormoské vil fungere som et bolværk mod en radikal udgave af islam, fordi den vil styrke integrationen.

Mange ikke-muslimer er skeptiske. På Berlins Humboldt-universitet forklarer islameksperten Riem Spielhaus til Reuters, at spændingerne netop opstår, fordi domkirker i byernes midte har stor symbolsk værdi, og at opførelser af moskéer i bylandskabet minder folk om de forandringer, som indvandringen har medført i samfundet.

Danske stormoskéer
I Danmark koncentreres debatten om planer om at bygge to stormoskéer i Århus og København. I Århus er et projekt om en moské i Gellerup-parken stødt på modstand i den lokale boligforening. I København konkurrerer to entreprenører om at bygge en moské på den såkaldte moskégrund på Islands Brygge, hvor lokalplanen giver ret til det.