
Offentliggjort 31.10.07 kl. 08:31
Tre mænd, der opfordrede til at bombe Danmark under Muhammed-krisen, har fået nedsat deres straf i Storbritannien.
Tre mænd, som under Muhammedkrisen blev anholdt i London for at demonstrere mod Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed, har fået nedsat deres fængselsstraf efter at have vundet en appelsag.
To af dem blev oprindeligt idømt seks års fængsel for at opfordre til bombeterror under protesterne, mens den tredje fik en straf på fire år. Nu har de to hårdest dømte hver fået nedsat deres straf til fire år, mens den tredje slipper med 30 måneder bag tremmer.
Det beretter tv-stationen BBC.
De tre blev arresteret i februar 2006 uden for den danske ambassade, hvor de højlydt opfordrede til blandt andet at bombe både Storbritannien, Danmark og USA. De har siden nægtet at have ekstreme holdninger.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: