
30 pct. af Frankrigs offentligt ansatte sluttede sig tirsdag til transportarbejdernes strejke. Foto: Michel Euler/AP
Offentliggjort 20.11.07 kl. 16:00
Omfattende strejker i den offentlige sektor i Frankrig lammer delvist togtrafik, energiforsyning, skoler og universiteter.
Franske skolelærere, postarbejdere og andre offentligt ansatte sluttede sig tirsdag til transportarbejdere i omfattende strejker, der udfordrer præsident Nicolas Sarkozy og hans planer om økonomiske reformer.
Omkring 30 procent af Frankrigs offentligt ansatte - over fem millioner mennesker - har nu sluttet sig til transportarbejderne i en bølge af protester mod en række forhold, der spænder lige fra pensionsreformer til leveomkostninger generelt.
Protesterne, der skabte forstyrrelser i skolevæsnet, togdriften, postdistributionen og luftfarten, anses for den største trussel mod Sarkozys planlagte reformer, siden han blev valgt til præsident i maj.
Budget- og personaleminister Eric Woerth siger, at strejkerne koster Frankrig mellem 300 og 400 mio. euro om dagen.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: