
Ehsan Jami siger, at filmen bliver mere krænkende end de danske Muhammedtegninger. Foto: AP/Fred Ernst
Offentliggjort 27.03.08 kl. 11:31
En tidligere muslim og politiker fra det hollandske arbejderparti vil den 20. april offentliggøre en film, der siges at være stærkt kritisk over for islam.
Det skriver hollandsk radio på sin engelsksprogede netavis.
Ehsan Jami hedder producenten af filmen, og han sagde allerede sidste år, da han fortalte om filmplanen, at filmen bliver mere krænkende end de danske Muhammedtegninger.
Filmen hedder "Muhammeds liv" og viser blandt andet profetens seksuelle interesse for hans ni-årige kone, Aisha.
Ifølge netavisen har medlemmer af organisationen CMO, en kontaktorganisation for muslimer og Hollands regering, set klip fra filmen og har bebudet, at de vil søge at få domstolene til at forbyde den.
En anden islam-kritisk film er også på vej i Holland, nemlig filmen Fitna, som den højreorienterede politiker Geert Wilders har lavet. Han har sagt, at den offentliggøres i slutningen af denne måned, men det er endnu ikke klart, hvornår og hvordan det sker.
Ritzau
"Vi er kede af, at mange muslimer har betragtet de 12 tegninger i JP som en krænkelse af profeten Muhammed (...) Hverken den danske regering eller det danske folk har nogen som helst intentioner om at krænke muslimer eller medlemmer af nogen anden trosretning."
"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."
"Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder. (...) Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen".