Tip     Print     RSS     Del    

Ekspert: Anti-klimaks for koran-film

Af  PERNILLE AMMITZBØLL

Offentliggjort 28.03.08  kl. 21:15 

Koran-ekspert Thomas Hoffmann kritiserer Geert Wilders film for at være et anti-klimaks, da den ikke er så blasfemisk eller kreativt nyskabende, som der var lagt op til, men blot er et sammenklip af tilfældige Koranvers og nyhedsklip.

Geert Wilders film ”Fitna” er langt fra i samme klasse som Theo van Goghs film ”Submission” eller de danske Muhammed-tegninger, fastslår Koran-eksperten Thomas Hoffmann.

Faktisk finder han, at det at se filmen, var en form for anti-klimaks.

»Selvom det er meget forfærdelige billeder, som han anvender, så var det lidt af et anti-klimaks. Her gik vi og ventede os et blasfemisk break-through, og så viser det sig blot at være allerede kendte medieklip som er anvendt. Geert Wilders fortjeneste, i gåseøjne, er i høj grad hele spillet op til filmens offentliggørelse,« siger Thomas Hoffmann, post.doc. ved Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet.

Ingen æstetisk pondus

Han er ikke imponeret over det kunstneriske niveau i filmen.

»Theo van Goghs film og Muhammed-tegningerne var kreative og nyskabende, mens Geert Wilders bare har hevet ned fra hylden med medieklip og sat det ind i en lille montage. I de to andre eksempler var der en helt anderledes æstetisk pondus og et kunstnerisk lag med en nerve, som rammer dybere end en række nyhedsklip.«

I filmen anvender Geert Wilders også fem vers fra Koranen, som bliver sat ind i en nutidig sammenhæng med billeder fra nyere terroranslag i Vesten.

»Han ser bort fra en masse islamisk fortolkningshistorie af disse vers og den nærmere historiske sammenhæng hvorunder de opstod,« siger Thomas Hoffmann.

Dybt tendentiøs

Koranen deler man op i Mekka og Medina-åbenbaringerne, efter de to byer, hvor Muhammed levede som muslim. I Mekka var han forfulgt og i mindretal og havde ikke megen magt og det afspejlede sig i de åbenbaringer, han modtog.

»De er ofte meget digteriske og kraftfulde vers, som taler om Dommedag og Paradis, mens de ikke er så politisk konkrete. Da han kommer til Medina i 622 begynder den egentlige opbygning af det islamiske samfund, ummaen, og da fik muslimerne magt som de havde agt. I versene fra den tid, er der ofte en meget mere politisk og krigerisk klang, da muslimerne var engageret i en direkte kamp med sine omgivelser, hvilket ikke er noget nyt på den arabiske halvø på den tid. Det var et meget aggressivt samfund præget af anarki og overfald på karavaner, og derfor afspejler mange af de vers denne blanding af religion og kampe,« siger Thomas Hoffmann.

Han mener, at filmen er dybt tendentiøs i sin omgang med netop Koran-versene.

»Det jo ikke tilfældigt, at han har fundet et vers, som i sin engelske oversættelse anvender ordet terror. Men det betyder, at man skal jage en skræk i livet på folk. Men her fremstiller han det som, at verset har en politisk agenda, altså at muslimer skal anvende det politiske apparat terror,« siger Thomas Hoffmann.

Alarmistisk effektjageri

Han peger også på eksemplet med, at folk får huden flået af i brændende flammer.

»Her antyder han, at nok hud, som brænder i forbindelse med en bombesprængning, men det er et helt trivielt vers, som handler om, hvad der foregår i Helvede, når folk er døde. Helvede forbindes med ild og det er et helt klassisk nærorientalsk billede, som også anvendes i Biblen. Geert Wilders bruger alarmistisk effektjageri, når han tager sådan et vers, da han spiller på chokeffekten i de barske vendinger.«

Endelig anvender Geert Wilders også det kendte vers om, at man skal dræbe sine fjender, som også Hizb-ut-Tahrir har anvendt i Danmark.

»Det er også et ubehageligt vers, som omhandler de mekkanske modstandere, som dyrkede flerguderiet, som Muhammed var i krig med. Det var ikke jøder eller kristne, som han mente, at man skal slå ihjel.«

Thomas Hoffmann mener, at mange muslimer faktisk allerede følger Geert Wilders opfordring til at rive de barske sider ud af Koranen.

»Det sker allerede i overført betydning, idet mange muslimer ved hjælp af fortolkning og ved at modstille de vers med mere forsonende vers er i gang med at nedtone disse ubehagelige vers. Den fortolkningskamp står om nogen steder i den muslimske verden og også i Vesten, hvor vi også driver muslimer ind i den, ved at kræve, at de tager stilling til disse vers.«