Tip     Print     RSS     Del    

K-politiker med til at skjule EU-snyd

Offentliggjort 23.04.08  kl. 15:06  - opdateret kl. 16:36

Christian Rovsing og Mogens Camre stemmer nej til mere åbenhed om interne revisioner i EU-Parlamentet. Camre vil dog gerne frigive én konkret svindelrapport.

Christian Rovsing (K). Arkivfoto: Hanne Loop

Relaterede artikler

EU-regnskab godkendt trods milliardhul

Hullet EU-regnskab godkendt

EU-parlamentschef: Vi er ikke rådne æbler

Se alle >>

Europaparlamentets interne selvjustits i følsomme pengesager skal holdes skjult for offentligheden, mener den konservative parlamentariker Christian Rovsing.

Af de i alt 14 danske medlemmer stemte kun Rovsing og Mogens Camre (DF) tirsdag imod generel offentliggørelse af interne revisioner. Af stemmelisterne fremgår videre, at DF'eren stemte ja til et andet forslag, der gik ud på at frigive én konkret revisionsrapport om fusk begået af nogle af de i alt 785 parlamentsmedlemmer.

Denne rapport er hemmelig, men for en stor del allerede lækket af den hollandske EU-parlamentariker Paul van Buitenen. Dokumentet peger på moms- og bidragsfusk med nogle af de 1,2 milliarder kroner, som hvert år bruges til at hyre parlamentsassistenter. I et ukendt antal tilfælde ender disse penge i parlamentarikernes egne lommer.

Trods Buitenens lækage stemte 396 parlamentsmedlemmer, deriblandt Rovsing, imod frigivelse, mens 267 stemte for.

Fulgte sin gruppe

Rovsings kontor oplyser til Ritzau, at han ønskede at følge sin politiske gruppe, kristendemokratiske EPP.

Camre mener derimod, at han ved stemmeregistreringen fejlagtigt er blevet talt med, som var han modstander af åbenhed.

- Jeg har meddelt parlamentets formand, at der er en fejl. Jeg stemte for, og det bliver rettet, siger han til Ritzau.

Han kan imidlertid ikke ændre stemmetallene. Blot vil det fremover blive registreret, at han har gjort indsigelse.

Rapport nævner ingen navne

Assistentsagen har plettet parlamentets ry som EU's vagthund, når det gælder svindelbekæmpelse. Fra midten af 2009, når der har været parlamentsvalg, ventes muligheden for fup at blive lukket af et bedre kontrolsystem.

Den hemmelige rapport nævner angiveligt ikke navne. Det siger flere kilder, som dog ikke tør stå åbent frem, fordi de derved bryder den tavshedspligt, de har underlagt sig for i det hele taget at få dokumentet at se.

Men hvis revisionsrapporten ikke rummer følsomme personoplysninger, falder samtidig hovedargumentet for hemmeligholdelse: Hensynet til eventuelle mistænktes ret til at blive anset for uskyldige, indtil andet er bevist.

Flere af de førende tyske EPP-parlamentarikere, herunder Elmar Brok og Hartmut Nassauer, er angiveligt bange for at åbne en partistøttesag som den, der i sin tid plettede den kristendemokratiske kansler Helmut Kohls eftermæle i Tyskland.

Ritzau