
Offentliggjort 18.06.08 kl. 16:12
Massiv kritik af et forslag til en ny lov om overvågning i Sverige fik i dag Riksdagen i Stockholm til at udskyde behandlingen af forslaget.
Udkastet blev i stedet sendt tilbage til forsvarsudvalget med pålæg om at komme med ændringer, så den personlige integritet og retssikkerheden sikres.
Forsvarsudvalget tilkendegav, at et omarbejdet forslag bliver færdig sidst på eftermiddagen eller i aften, men det er uklart, hvornår forslaget kommer til afstemning om, og om det nye forslag bliver vedtaget.
Den borgerlige regering ønsker loven gennemført for bedre at kunne bekæmpe terrortrusler mod Sverige og svenskere.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: