
Selv spædbørn bør der holdes øje med, anbefaler NCB, hvis man skal komme de første rødder til racisme til livs. Foto: AP
Offentliggjort 08.07.08 kl. 11:24
Nu udstrækkes overvågning for racisme i Storbritannien også til de allermindste.
Nu udstrækkes overvågning for racisme i Storbritannien også til de allermindste.
The National Children's Bureau (NCB), en statsanerkendt organisation, der modtager 120 mio. kr. i årlig driftsstøtte, har udsendt retningslinier for børnehavepædagoger, så de kan opdage og gribe ind over for racisme blandt børn.
Materialet anbefaler således, at man slår ned på børn helt ned til tre-årsalderen, som siger ”bvadr”, hvis de får serveret eksotisk, fremmedartet mad. Det beretter Daily Telegraph.
Selv spædbørn bør der holdes øje med, anbefaler NCB, hvis man skal komme de første rødder til racisme til livs. De kan nemlig allerede ”genkende forskellige personer i deres liv.”
Børnehavepædagoger skal være på vagt over for børns sprog og vendinger som "blackie", "pakis", "de folk" eller "de lugter".
Den 366 sider tunge håndbog advarer ifølge Daily Telegraph også om, at børn kan ”reagere negativt på en anden kulinarisk tradition end deres egen ved at sige ”bvadr”.” Pædagogerne indskærpes: “Ingen racistisk episode bør ignoreres. Når der er tale om en klart racistisk episode, er det nødvendigt, målrettet at fordømme handlingen.”
Børnehaver opfordres af NCB til at indberette så mange hændelser som muligt til deres kommunale myndigheder. Og man bør ikke holde sig tilbage af frygt for sin børnehaves image. ”Nogle tror at hvis et stort antal racistiske hændelser indberettes, vil det kaste et dårligt lys over den pågældende institution. I virkeligheden er det modsatte tilfældet.”
Annonce:
Annonce:
Annonce: