Tip     Print     RSS     Del    

Ny indsats i EU mod øget overvågning

Af  JESPER KONGSTAD, Jyllands-Postens korrespondent

Offentliggjort 25.01.09  kl. 11:03 

På tirsdag etableres et nyt uafhængigt institut i Bruxelles, der vil beskytte borgernes privatliv. Den danske EU-politiker Karin Riis-Jørgensen (V) er en af hovedkræfterne.

Europas stater er gået for vidt i overvågningen af borgerne. Med terrorbekæmpelsen som løftestang har EU og medlemslandene de seneste år gennemført en række indgreb, der truer med at underminere privatlivets fred og grundlæggende borgerrettigheder, herunder bl.a. en omfattende og systematisk overvågning og registrering af befolkningens brug af internettet, telefoner og e-mail.

Sådan lyder advarslen fra et nyt uafhængigt EU-institut- og forskningscenter, der officielt åbnes på tirsdag i Bruxelles. Instituttet skal fungere som borgernes kritiske vagthund og vil kæmpe for en lovgivning, der giver europæerne en bedre beskyttelse af personfølsomme oplysninger og sikrer demokratiske frihedsrettigheder.

»Europa er allerede gået for langt i overvågningen af borgerne. EU mangler en uafhængig vagthund, som ikke er en del af systemet, og som kan rådgive og lægge pres på EU's regeringer og institutioner og stille kritiske spørgsmål,« siger Venstres medlem af EU-Parlamentet, Karin Riis-Jørgensen, der er en af hovedkræfterne bag initiativet og medlem af bestyrelsen for det nye institut.

Vagthunden, der er blevet døbt European Privacy Association (EPA), er EU's første grænseoverskridende netværk, der samler flere af kontinentets førende eksperter, politikere og jurister med speciale i privatlivets fred og databeskyttelse. Også den tidligere formand for EU-parlamentet, ireren Pat Cox, er med i instituttets bestyrelse.

Instituttet, der tillige får en videnskabelig komité, skal også fungere som en tænketank, der kan fremsætte konkrete forslag, udgive rapporter og afholde konferencer.

Vidtgående regler
Det voldsomme terrorangreb mod USA den 11. september 2001 og de efterfølgende terrorbomber i Madrid i 2004 og i London i 2005 har medført en markant øget overvågning af borgerne. I jagten på terrorister har EU-landene vedtaget vidtgående regler om datalagring, der giver politiet i Danmark og de øvrige lande mulighed for at se, hvem borgerne ringer, e-mailer og sms'er til, samt hvilke sider, der besøges på internettet. Hertil kommer øget videoovervågning af det offentlige rum i mange lande.

Karin Riis Jørgensen forstår godt, at politikerne har behov for at vise handlekraft. Der er et massivt krav fra befolkningen om at handle mod terror, og hvem tør stoppe, hvis aflytning kan forhindre et angreb?

»Ingen tør være svage, når det gælder terrorbekæmpelse. Det er et kæmpe dilemma. Men man må opretholde en balance, der sikrer den enkelte borgers frihed. Man må hver gang bruge den sunde fornuft og vurdere, om vi går for langt, og om målet kan nås med andre midler,« siger Karin Riis-Jørgensen.

Flertal i måling
En meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten, viste i sidste uge, at flertallet af danskerne i kampen mod terror er parate til at sælge ud af fundamentale frihedsrettigheder. Over halvdelen vil give Politiets Efterretningstjeneste, PET, ret til - uden retskendelse - at aflytte alle telefonsamtaler og se alle e-mails, hvis det kan afsløre terrorister.

Karin Riis-Jørgensen fremhæver som et konkret eksempel på »skråplanet«, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) med et lovforslag vil gøre det lettere for det almindelige politi at aflytte telefonsamtaler under efterforskning af grov kriminalitet efter samme regler som PET. Riis-Jørgensen advarer om, at reglerne vil medføre, at mange flere uskyldige mennesker kan blive aflyttet uden forudgående domstolskontrol. Advokatrådet har kaldt forslaget et voldsomt indgreb i borgernes fundamentale frihedsrettigheder.

»Det er en glidebane. Man begynder med terrorbekæmpelse, og pludselig hopper man over til organiseret kriminalitet. Hvad bliver det næste?« spørger den danske EU-politiker.

Initiativtagerne bag instituttet kritiserer også, at EU har indgået en vidtgående aftale med USA, der giver de amerikanske myndigheder og efterretningstjenester som CIA og FBI permanent adgang til en stribe følsomme personoplysninger om europæere, der flyver til USA.

Karin Riis-Jørgensen har også forsøgt at få EU-kommissionen til at gribe ind mod en svensk lov, der giver svenske myndigheder lov til at overvåge al elektronisk kommunikation, som passerer den svenske grænse. Det kan ramme danskere, der benytter Telia, fordi selskabet bruger servere i Sverige.