
For få dage siden såede meningsmålingerne ni mandater til Geert Wilders, og nu står han til 23 mandater. Arkivfoto: AP/Fred Ernst
Offentliggjort 03.02.09 kl. 11:15
Dugfrisk meningsmåling giver yderligere markant fremgang til den indvandrerkritiske hollandske politiker Geert Wilders, der nu står til at vinde hele 14 ekstra mandater.
Medvinden kommer efter beslutningen om at retsforfølge Wilders for ”hadefulde” udtalelser om muslimer og islam.
Med det resultatet fra meningsmålingen ville den hollandske højrepolitiker og kontroversielle filmmager med sit Frihedsparti erobre postitionen som landets tredjestørste i parlamentet, hvis der blev udskrevet valg nu.
Fremgangen kommer, efter at en hollandsk domstol i Amsterdam for to uger siden bad anklagemyndigheden om at retsforfølge den stærkt islam-kritiske politiker for ”at have opildnet til had og diskrimination” mod muslimer ved at sammenligne deres religion med nazisme.
Udsigten til en retssag har givet Wilders Frihedsparti kraftig medvind hos vælgerne: Hvis der blev udskrevet valg nu, ville Geert Wilders vinde hele 23 pladser i det hollandske parlament, hvilket er en fremgang på 14 mandater i forhold til de ni pladser, som partiet har i dag. Det hollandske parlament tæller ialt 150 medlemmer.
Det viser en dugfrisk meningsmåling fra den anerkendte hollandske valgforsker, Maurice de Hond, der selv har udpeget retssagen som en af årsagerne til fremgangen.
Maurice de Hond betegner resultatet i målingen for ”unikt i Hollands politiske historie,” fordi Wilders nu er tæt på at have ligeså stor tilslutning som landets største parti, regeringspartiet Kristendemokraterne, der i målingen står til blot 28 mandater mod 41 i dag. Allerede i sidste uge gav en måling Wilders 20 mandater, men Frihedspartiet er altså gået yderligere frem.
Geert Wilders har blandt andet i et indlæg i avisen, Volkskrant, sammenlignet islam med nazismen og Koranen med Adolf Hitlers ”Mein Kampf.” Domstolen i Amsterdam tog beslutningen om, at Wilders skal retsforfølges, efter at have modtaget en stribe klager fra borgere over, at anklagemyndigheden i første omgang afviste at sigte Wilders.
Dermed gik appeldomstolen direkte imod en beslutning fra den offentlige anklager, som sidste år slog fast, at Wilders ikke har begået noget kriminelt med sine udtalelser. Appeldomstolen skriver i en udtalelse, at det er i offentlighedens interesse, at der bliver trukket klare linjer i forhold til opfordringer til had mod bestemte befolkningsgrupper.
Wilders har kaldt udsigten til en retssag for ”et angreb på ytringsfriheden i Holland,” og han forventer at blive frifundet.
”Men at deltage i den offentlige debat er blevet farligt. Hvis man siger sin mening, risikerer man at blive retsforfulgt. Men hvem skal forsvare vores kultur, hvis jeg får mundkurv på?” spurgte han.
Geert Wilders kom sidste år i hele verdens søgelys, da han offentliggjorde sin stærkt islamkritiske film, Fitna, som blandt andre den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V) tog kraftigt afstand fra.
Siden mordet i 2004 på den islamkritiske hollandske filminstruktør Theo van Gogh, der blev myrdet på åben gade af en ekstremistisk islamist, har Geert Wilders indtaget førerpositionen på det yderste islamkritiske og EU-skeptiske højre i Holland.
Wilders, der beskyttes døgnet rundt af livvagter, har selv erklæret sig som arvtager efter den islam-skeptiske hollænder, Pim Fortuyn, der blev myrdet af en politisk aktivist i maj 2002.
Under den danske Muhammed-krise i februar 2006 valgte Geert Wilders i solidaritet med Danmark at offentliggøre samtlige 12 profet-tegninger fra Morgenavisen Jyllands-Posten på sin hjemmeside. Det førte også den gang til trusler og voldsomme protester mod den hollandske politiker.
Annonce:
Annonce:
Annonce: