
Offentliggjort 21.04.09 kl. 19:26
Udenrigsministeriet i Irans hovedstad, Teheran, kaldte i dag Tjekkiets charge d'affaires til møde for at aflevere en protest over, at EU's delegerede i går udvandrede i samlet flok fra FN's racismekonference i Geneve, da den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, holdt en anti-israelsk tale.
Fakta om FN's menneskerettighedsråds racismekonference, Durban II
Tjekkiet er i øjeblikket formand for EU.
- Den tjekkiske charge d'affaires blev kaldt til møde af udenrigsministeriets kontor for menneskerettigheder og modtog advarsler om, at Iran har bekymringer over en voksende tendens til brud på menneskerettigheder i EU-lande, rapporterer Irans statslige nyhedsbureau IRNA.
Ifølge nyhedsbureauet gælder bekymringerne "mord på menneskerettighedsaktivister, politiets mord på udlændinge, ligesom muslimske mindretal i visse lande forhindres i at blive uddannet".
De 23 EU-delegationer, der deltager i racismekonferencen, udvandrede, da Ahmadinejad fra talerstolen kaldte Israel for et "ondt og racistisk regime".
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: