
Meningsmålinger tyder på, at svensk piratparti vil få mellem 5,5 og 7,9 procent af stemmerne ved EU-valg. Arkivfoto: Fredrik Persson/AP
Offentliggjort 31.05.09 kl. 12:49
Det svenske parti, Piratpartiet, der ønsker, at filer på internet skal være gratis for alle, står til at få mellem 5,5 og 7,9 procent af stemmerne ved valget til EU-parlamentet. Det viser de seneste målinger
Partiet, som også ønsker at styrke mulighederne for at værne om det private på nettet, blev dannet i januar 2006 og har tiltrukket medlemmer, som er harmfulde over en lovgivning, som har kriminaliseret fildeling og som tillader overvågning af e-mails.
Et stort antal medlemmer sluttede sig til partiet, efter at en domstol i Stockholm den 17. april havde afsagt hårde domme over fire bagmænd i fildelingsportalen Pirate Bay .
- Da dommen blev afsagt havde vi 14.711 medlemmer, siger den 37-årige Rick Falvinge, som har stiftet partiet.
- På en uge blev antallet af medlemmer tredoblet, og vi er det tredjestørste parti i Sverige målt på antal medlemmer, tilføjer han.
Partiets typiske vælger er en ung, mandlig internet-entusiast, og over 13 procent af unge under 30 har planer om at stemme på partiet, viser en Sifo-måling.
Piratpartiet har søsterpartier i 20 lande, blandt andet i Polen, Tyskland og Danmark.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: