
Offentliggjort 27.08.09 kl. 21:41
Alene sidste år voksede befolkningen i Storbritannien med 400.000, og antallet af briter har for første gang passeret 61 millioner, viser officielle tal.
Den stærke vækst skyldes blandt andet, at briterne i øjeblikket oplever det største babyboom i 30 år. Sidste år blev der født flere end 750.000 børn i Storbritannien, hvilket er en stigning på 33.000 fra året før.
Storbritannien oplevede i 1990'erne stærke økonomiske opgangstider, som førte til en bølge af indvandring fra Øst- og Centraleuropa. Men selv om mange af de østeuropæiske indvandrere nu har valgt at vende hjem, bliver udvandringen opvejet af det stigende fødselstal.
- Vi skal helt tilbage til 1973 for at finde en periode, hvor fødselstallet var højere, siger Roma Chappell fra det statistiske centralbureau, ONS.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: