
Missilskjoldet skal kunne forhindre raketangreb fra de såkaldte slyngestater. Arkivfoto: AP
Offentliggjort 04.02.10 kl. 15:48
Det kontroversielle missilskjold skal alligevel placeres i et østeuropæisk land.
Rumænien stiller formentlig sin jord til rådighed for det kontroversielle amerikanske missilskjold.
Det oplyser landets præsident Traian Basescu, efter det rumænske forsvarsråd har godkendt USA’s forslag om at placere dele af skjoldet i Rumænien.
Ifølge AP sagde Basescu, at skjoldet kommer til at forstærke Rumæniens sikkerhed, og at det ikke er rettet mod Rusland.
Det var den amerikanske vicepræsident Joseph Biden, der havde skjoldforslaget med i bagagen, da han besøgte Rumænien i oktober.
Ny placering
Oprindeligt var det meningen, at USA’s missilskjoldbaser skulle placeres i Polen og Tjekkiet, men da præsident Obama overtog embedet efter George W. Bush, blev den idé skrottet.
USA har hele tiden hold fast i, at skjoldet skal bruges som forsvar mod slyngestater, mens de russiske myndigheder mener, at det er rettet mod Rusland.
Annonce:
Annonce:
Annonce: