
Den svenske tegner Lars Vilks. Arkivfoto: Mik Eskestad
Offentliggjort 15.03.10 kl. 23:26
Irsk politi sigter kun to ud af syv, der angiveligt ville dræbe tegneren Lars Vilks. Resten bliver sluppet fri.
I alt syv blev i første omgang mistænkt for at deltage i planlægningen af drab på den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks.
Det var i sidste uge.
Men fem er allerede sat på fri fod, og alvoren af sigtelserne mod de resterende to er »mindre«.
Det oplyser nyhedsbureauet AP mandag aften.
Den 49-årige Ali Charafe Damache fra Algeriet bliver således sigtet for at sende »truende meddelelser,« mens en unavngivet libysk mand bliver sigtet for at have narret immigrationsmyndighederne under et falsk navn.
De to var oprindeligt del af sagen om et såkaldt chatrum på internettet, hvor planer om et drab på den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks angiveligt blev diskuteret i detaljer.
I USA er den 46-årige amerikanske kvinde Colleen Renee LaRose – bedre kendt som ’Jihad Jane’ – sigtet for at planlægge en »konspiration om mord«. Hun var – ifølge anklagemyndighederne - klar til at dø i en selvmordsaktion, hvis formål skulle være at slå Lars Vilks ihjel.
LaRose står til fængsel på livstid og en bøde på én million dollars.
Vilks tegnede Muhammed med en hundekrop i 2007 og har siden levet under politibeskyttelse i Sverige.
»Jeg er ikke bange. Jeg har en økse,« har Vilks sagt om sagen fra Irland.
"Vi er kede af, at mange muslimer har betragtet de 12 tegninger i JP som en krænkelse af profeten Muhammed (...) Hverken den danske regering eller det danske folk har nogen som helst intentioner om at krænke muslimer eller medlemmer af nogen anden trosretning."
"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."
"Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder. (...) Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen".