
Førerhunde og deres ejere bliver smidt af busser og taxier af religiøse årsager. Arkivfoto
Offentliggjort 20.07.10 kl. 18:35
Blinde i Storbritannien oplever i stigende grad at blive smidt busser og taxier pga. deres førerhund.
De blinde i Storbritannien klager over, at de bliver smidt at busser og taxier på grund af deres førerhunde.
Det er de muslimske chauffører, der ser hundene som "urene" og derfor ikke vil have dem med på køreturen.
Det skriver den engelske nyhedsside express.co.uk.
Talskvinden for The National Federation of the Blind, Jill Allen-King, siger, at problemet efterhånden er blevet almindeligt og stigende i en alarmerende grad.
Den antagelse bekræftes af, at den britiske transportminister, Norman Baker, nu er gået ind i sagen efter et utal af klager fra blinde. Han har nu rettet en direkte henvendelse til busselskaberne.
"Hvis en hund skaber nogen form for uro, så har chaufføren al ret til at bede ejeren om at stige af bussen, men det er ikke tilfældet, hvis det er religiøse årsager, der lægger til grund," siger Norman Baker.
Det er hundens savl, som mange muslimer ser som urent, men det burde ikke være grund nok til at afvise synshandicappede personer.
Det mener en talsmand for Det Muslimske Råd i Storbritannien:
”Vi må være fleksible om dette emne. Muslimske chauffører burde ikke have nogen tøven ved at tillade førerhunde i deres bus eller taxi”.
Annonce:
Annonce:
Annonce: