
Offentliggjort 03.09.10 kl. 20:20
En time inden et jordskred rev en vej med sig, var vejen fyldt med norske skolebørn.
Fredag eftermiddag sendte et kraftigt jordskred to huse og 100 meter vej i havet i den nordnorske by Lyngen.
Ulykken skete 100 til 150 meter fra den lokale skole, hvor 190 elever en time tidligere tog skolebussen hjem.
”Dette kunne være blevet en kæmpe tragedie,” siger skolens rektor til aftenposten.no.
En time før jordskredet ved 15-tiden raserede Lyngen, kørte skolebusser fulde af skolebørn på den vej, som nu er revet midt over i et 100 meter bredt og 20 meter dybt krater.
”Vejen blev taget af jordskredet, og havde der været en bus eller biler på vejen, havde de været chanceløse. Så her har vi været meget heldige midt i tragedien. Det ser jo ud som om, ingen er savnet,” siger skolerektor Aril Sørsand til aftenposten.no.
Han var lige kørt fra arbejde, da han fik besked om styrtet.
Aril Sørland venter nu på geologernes dom. De er fredag aften sendt til stedet for at undersøge, om flere bygninger er i fare for at styrte i havet - heriblandt skolen.
”Og så er det jo også et spørgsmål om transport af de børn, som bor på den anden side af jordskredet,” bemærker rektoren.
Se billede af den iturevne vej her.
Læs også Huse styrtet i havet i Norge
Annonce:
Annonce:
Annonce: