
Offentliggjort 08.09.10 kl. 15:29 - opdateret kl. 15:49
Den døde mand, der blev fundet ud for Mandal i Norge mandag, er en af fire danskere, som har været savnet efter en bådulykke for tre uger siden.
Redningsarbejdere i gang med at lede efter de savnede danskere ved Skjernøy ud for Mandal. Foto: Kjell Inge Søreide/AP
Mandag fandt en fisker liget af en mand i det område, hvor fire danskere druknede i en ulykke.
Det viser sig, at der er er tale om Nikolaj Munk Nielsen, som er en af de fire savnede fra bådulykken ud for Mandal i Norge den 18. august.
Ifølge operationsleder ved politiet i Mandal, Sten Berg Steinsland, er de pårørende underrettet.
Båden med seks unge danske mænd forliste ud for Norges sydlige kyst den 18. august. To af mændene svømmede sig til redning, mens fire har været savnet siden ulykken.
Thomas Hermansen, Henrik Hyrup Møller og Jakob Skovgaard Andersen er fortsat savnet.
Annonce:
Annonce:
Annonce: