
Egypteren Rabei Osman El Sayed lod sig i retten ikke distrahere af, at han står til 39.000 år i fængsel. Han jokede undcer retssagen med sin medtiltalte, Mahmoud Slimane Aoun fra Libanon. Foto: AP/Ballesteros, Pool
Offentliggjort 02.07.07kl. 16:40
Dommen i den største terrorsag i spansk historie - terrorbomberne i Madrid 11. marts 2004 - afsiges i oktober efter fire måneders retsmøder med afhøring af over 300 vidner. Hovedmanden kræves idømt 39.000 års fængsel.
Paris
Dommen over de 28 tiltalte ventes i oktober, og går det som anklagemyndigheden kræver, vil det føre til en samlet fængselsstraf på 311.865 år for attentaterne, der kostede 191 mennesker livet og kvæstede næsten 2.000.
Flertallet af bombemændene vil aldrig blive dømt. Få dage efter terrorbomberne valgte syv af gerningsmændene at sprænge sig selv i luften frem for at blive anholdt, da politiet omringede deres tilholdssted.
Sidste retsmøde blev brugt på Rabei Ousmane Sayed Ahmed alias "egypteren Muhammed", en af de tre formodede bagmænd for de 10 bomber, der i morgenens myldretrafik flænsede fire forstadstog i Madrid.
Han står til små 39.000 års fængsel, men blev krævet frifundet af sin advokat i det 57. og sidste retsmøde i sagen, der blev indledt i februar.
Selv om spansk retspraksis tillader at lægge straffe oven i hinanden, så en enkelt tiltalt kan idømmes flere tusind års fængsel for en række forbrydelser, er maksimumstraffen for terrorforbrydelser i realiteten fastsat til 40 år.
Terrorattentatet er det største i Europa siden nedskydningen af et fly over den skotske by Lockerbie, der i december 1988 kostede 270 mennesker livet. Efter bomberne i Madrid tog en gruppe med tilknytning til det internationale islamistiske terrornet Al Qaida skylden for bomberne.
På anklagebænken sidder dog fortrinsvis tidligere småkriminelle marokkanere, der ifølge anklagemyndigheden ønskede at straffe Spanien for sin deltagelse i krigen i Irak.
Ifølge forsvarerne har anklagerne fordrejet kendsgerningerne for at få deres klienter til at passe ind i en terroristprofil. F.eks. insisterede forsvareren for "egypteren Muhammed" på, at telefonaflytninger aldrig har bevist, at hans klient skulle have indrømmet sin meddelagtighed.
Italienske myndigheder har kædet aflytninger til den tiltalte, mens arabiske oversættere under sagen har afvist, at den tiltalte skulle have udtalt sætningen: "Hele ideen til Madrid-operationen kom fra mig". Egypteren Muhammed blev anholdt i juni 2004, men har under hele sagen nægtet sig skyldig.
I begyndelsen af juni frikendte domstolen marokkaneren Brahim Moussaten på grund af manglende beviser. Syreren Basel Ghayloun, der også blev anklaget for at have anbragt bomberne i togene, menes heller ikke mere at have haft en direkte rolle. I stedet for 38.654 års fængsel kræver anklageren nu kun 12 års fængsel til ham.
Annonce:
Annonce:
Annonce: