
Offentliggjort 18.01.08 kl. 16:17
Den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad siger, at Israel ikke tør angribe Iran.
Dubai
Israelernes afprøvning af et nyt missil ryster ikke den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad. I et interview med tv-stationen Al Jazeera siger Ahmadinejad, at israelerne ikke tør angribe Iran.
"Det iranske svar vil få dem til at fortryde det, og det ved de," siger Ahmadinejad, der tidligere har udtalt, at Israel bør fjernes fra landkortet.
Selv om en CIA-rapport fra 2007 konkluderede, at Iran stoppede sit atomvåbenprogram i 2003, fastholder Israel i lighed med den amerikanske præsident George W. Bush, at Iran er farlig. Et synspunkt, som både Bush og den israelske præsident, Shimon Peres, fremførte under den amerikanske præsidents seneste rundrejse til Mellemøsten.
Forsvarseksperter har udtalt til Israel Radio, at det testede israelske missil sandsynligvis er i stand til at transportere atomare våben.
Annonce:
Annonce:
Annonce: