
Offentliggjort 22.01.08 kl. 22:10
Israels blokade af Gazastriben førte i dag til gadedemonstrationer i Libanon, Yemen og Sudan.
I Rashidiyeh-flygtningelejren i det sydlige Libanon fordømte flere tusinder demonstranter Israel og USA. Samtidig opfordrede de Den Arabiske Liga til at udvirke en afslutning af blokaden, som Israel indledte i torsdags.
- Hæder til martyrerne og skam over Israel, som dræber Gazas børn. Vi giver ikke op, råbte demonstranterne i flygtningelejren.
I Sudans hovedstad, Khartoum, deltog tusinder af studenter i en demonstration, hvor de råbte anti-israelske slogans og bar på bannere, der fordømte "massakren på palæstinensiske børn".
Også i Sanaa, Yemens hovedstad, deltog tusinder af mennesker i en demonstration i solidaritet med de 1,5 millioner palæstinensere, der er ramt af Israels blokade af Gaza.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: