
Offentliggjort 27.02.08 kl. 09:10
Et israelsk luftangreb på den sydlige del af Gazastriben kostede i dag mindst seks palæstinensere livet, oplyser hospitalskilder og militante organisationer i området.
Fem Hamasfolk blev dræbt, da israelerne angreb en varevogn i Khan Younis, bekræfter den islamistiske bevægelse, som sidste sommer tog kontrol over Gaza.
Og Islamisk Jihad meddeler, at en af organisationens medlemmer omkom i et tilsvarende israelsk luftangreb på flygtningelejren Bureij i det centrale Gaza tidligt onsdag.
Ifølge palæstinensiske hospitalskilder blev desuden mindst fire palæstinensere såret under de israelske angreb.
En talskvinde for den israelske hær ville i første omgang ikke kommentere oplysningerne, men sagde, at de nu bliver tjekket.
Israel gennemfører luftangreb og razziaer i Gazastriben i et forsøg på at stoppe raketangreb på israelske byer.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: