
Offentliggjort 29.04.08 kl. 08:49
Det israelske militær er parat til at undersøge, hvordan det kunne gå til, at en palæstinensisk familie på fem personer blev dræbt i Gazastriben. Det fremgår af en erklæring fra hæren i dag.
En palæstinensisk mor og hendes fire børn blev i går dræbt i deres hjem i grænsebyen Beit Hanoun i det nordlige Gaza, mens de spiste morgenmad.
Palæstinensiske lægelige kilder sagde, at drabet skyldtes, at huset blev beskudt af en israelsk kampvogn. Israel har ikke samme udlægning af forløbet.
Den israelske hær foretager næsten daglige fremstød ind i Gaza for at stoppe raketangreb mod det sydlige Israel, som gennemføres af den islamiske Hamas-bevægelse, der har haft kontrollen med territoriet siden juni sidste år.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: