
Offentliggjort 09.05.08 kl. 22:24
Regeringstalsmænd for USA sagde fredag, at det samarbejder med Libanons nabolande og FN's Sikkerhedsråd om forholdsregler, så lederne af de grupper, som står bag volden i landet, kan blive draget til ansvar.
Det Hvide Hus har beskyldt det iransk-støttede Hizbollah for at stå bag volden i Beirut og forsøge at undergrave den provestlige regering i landet.
- Hizbollahs forbindelser til Iran og Syrien og bevægelsens rolle i international terrorisme og støtte til ekstremistgrupper i Irak viser tydeligt, at den udgør en trussel mod international fred og sikkerhed, sagde talsmanden Gordon Johndroe.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: