Tema: Oprør i Mellemøsten Oprør i Mellemøsten
Tema: Krigen i Afghanistan Danmark i krig


Ny karriere
Se flere jobmuligheder her


Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
Byggeri








Tip     Print     RSS     Del    

Gaza-angreb deler Mellemøsten

SANNE GRAM Jyllands-Postens korrespondent

Offentliggjort 29.12.08  kl. 22:42 

Mellemøstens befolkning fordømmer Israels angreb på Gaza. Men angrebet splitter de arabiske ledere.

HOVEDPOINTER
  • Israels angreb på Gaza splitter Hamas og Fatah.
  • Egypten er under angreb for at være i alliance med Israel.
Forholdet mellem Israel og Gaza
  • Juni 1967: Israel erobrer det egyptisk kontrollerede Gaza i en krig. Ifølge en israelske optælling er der 380.000 indbyggere. Heraf er mindst halvdelen palæstinensiske flygtninge fra Israel. Befolkningen er nu på cirka 1,5 millioner. Heraf er omkring én million
    flygtninge eller deres efterkommere, skønner FN.
  • December 1987: Et sammenstød i flygtningelejren Jebaliya udløser en palæstinensisk opstand, som varer frem til 1993 og koster flere end 2.000 palæstinensere og 192 israelere livet. Den militante Hamas-bevægelse bliver stiftet tidligt under opstanden.
  • September 2005: Israel trækker alle soldater og de 8.500 jødiske bosættere ud af Gaza. Israel bevarer dog kontrollen med Gazas luftrum, farvand og grænseovergange. Dette fører palæstinenserne og flere israelske juridiske eksperter til at konkludere, at Israel
    fortsat er en besættelsesmagt.
  • Juni 2007: Hamas overtager med vold kontrollen med Gaza fra
    Fatah-bevægelsen, som støtter præsident Mahmoud Abbas.
  • Juni 2008: Hamas og Israel indgår våbenhvile for at stoppe raket- og morterangreb ind over grænsen og på samme tid stoppe israelske offensiver mod Hamas og dens ledere.
  • November 2008: Palæstinensere genoptager raket- og morterangreb mod Israel efter en israelsk indtrængen i Gaza.
  • 19. december 2008: Hamas erklærer formelt våbenhvilen for
    indstillet.
  • 27. december 2008: Israel iværksætter en voldsom luftoffensiv, og flere end 200 palæstinensere bliver dræbt på den første dag med angreb.

    AP/ritzau/
Landefakta: Gaza

Areal - Gaza: 360 km2.

Indbyggertal - 1,44 mio.

Sprog - Arabisk

Religion - Muslimer ca. 98,7%, kristne ca. 1,3%

Økonomi (Gaza og Vestbredden)

- BNI pr. capita 1.163 USD (2006)

- Udenlandsk bistand pr. capita 347 USD pr. indbygger pr. år (2006)

- Valuta - Israelske Shekel (NIS)

Regering:

- Statsoverhoved Mahmoud Abbas (Abu Mazen)

- Regeringsleder Salam Fayyed

- Udenrigsminister Salam Fayyed

- Finansminister Salam Fayyad

- Formand for PLO Mahmoud Abbas (Abu Mazen)

Kilde: Udenrigsministeriet

GRAFIK:

HAMAS' RAKETTER

Beirut
Forud for et krisemødet i Den Arabiske Liga er de uenige om, hvorvidt ansvaret for angrebet skal placeres hos Israel alene, eller om Hamas også har en del af skylden.

Mens civile palæstinensere bliver dræbt i israelske luftangreb i Gaza, vokser splittelsen mellem Mellemøstens ledere. Tydeligst er striden mellem de to palæstinensiske fraktioner Fatah og Hamas.

Fatahs leder, den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, har kritiseret Hamas for at bære en del af skylden for det israelske angreb, fordi Hamas ikke ville forny våbenhvileaftalen med Israel. Havde Hamas indvilget i at fortsætte den seks måneder lange våbenhvile, der udløb den 19. december, kunne de mange menneskelige tab i Gaza have været undgået, sagde Abbas søndag.

Udtalelsen, der er et ekko af Israels kritik af Hamas, er blevet kritiseret skarpt af flere ledere i Mellemøsten. Men udtalelsen understreger samtidig splittelsen mellem palæstinenserne.

At Abbas peger med sin pegefinger direkte på Hamas, gør kun kløften dybere mellem de to fraktioner, der har haft interne stridigheder, siden Hamas vandt parlamentsvalget i 2006 og drev Fatah ud af Gaza i 2007. Mens Fatah efterfølgende har siddet ved forhandlingsbordet med Israel og dermed bliver betegnet som den moderate og fredssøgende fraktion, anerkender Hamas ikke Israel og bliver af flere lande betragtet som en terrororganisation.

Bomber svækker Fatah
Israelerne siger, at de ønsker at svække Hamas, så indbyggerne i det sydlige Israel kan leve i sikkerhed. Men for hver israelsk bombe, der dræber civile palæstinensere, bliver Abbas og Fatah svækket. For palæstinenserne viser angrebene, at forhandlinger med Israel ikke medfører fred, og det styrker Hamas, der stadig bekæmper Israel med våben.

Uenighederne rækker ud over det palæstinensiske område, for som altid er den palæstinensiske sag ikke kun reserveret palæstinenserne. Egypten, der de seneste par måneder har forsøgt at mægle mellem de to palæstinensiske grupper, og som også var mellemmand i våbenhvileforhandlingerne mellem Israel og Hamas for lidt over et halvt år siden, er et af de arabiske lande, der åbenlyst har kritiseret Hamas for at være medskyldig i angrebet, fordi Hamas ikke har sikret fred i Gaza med en ny våbenhvileaftale. Netop Egyptens rolle er afgørende, eftersom Egypten er det eneste land, der udover Israel har en grænseovergang til Gaza. Egypten har en aftale med Israel om, at grænseovergangen kun bliver åbnet efter aftale med Israel, og det har betydet, at det ikke har været muligt for de civile palæstinensere at bruge grænseovergangen som flugtvej.

Søndag aften forsøgte palæstinensere fra Gaza at komme igennem Rafah-grænseovergangen til Egypten, men det endte med uroligheder, hvor en egypter blev dræbt og adskillige mennesker såret.

Angreb på Egypten
Dette sammenholdt med, at det kun er få dage siden, at den israelske udenrigsminister, Tzipi Livni, var i Cairo for at besøge den egyptiske præsident Hosni Mubarak, bliver af mange betragtet som en understregning af Egyptens alliance med Israel.

Et af de hårdeste angreb mod Egypten er kommet fra Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah.

»Vi beder ikke Egypten om at lancere en krig mod Israel, for der er mænd i Gaza, der er rede til og i stand til at kæmpe. Men hvis I ikke åbner grænseovergangen, er I partner i denne forbrydelse,« sagde han i en transmitteret tale søndag aften fra et hemmeligt sted i Beirut.

»I går hørte vi en egyptisk leder placere ansvaret hos offeret. Kan vi acceptere dette fra arabere? At placere ansvaret for denne krig på modstandsbevægelsen i Gaza er flovt og ulykkeligt,« sagde Nasrallah, der kritiserede de arabiske lande, der bliver betragtet som venligtsindede over for Israel.

De er partnere i dette angreb, sagde han og opfordrede Hizbollah-krigerne i det sydlige Libanon om at være parate i tilfælde af en optrapning med Israel.

Ud over Egypten er Jordan det eneste arabiske land, der har indgået fredsaftale med Israel, men andre sunnimuslimske lande såsom Saudi-Arabien har gennem længere tid ført en pro-vestlig politik.

Irans forlængede arm
Disse sunnimuslimske lande ser både Hamas og Hizbollah som Irans forlængede arm i regionen, idet begge bevægelser modtager økonomisk støtte fra Teheran.

Dermed handler den arabiske splittelse ikke kun om palæstinensernes sag. Den handler også om, hvorvidt det er Iran-Syrien-Hizbollah-Hamas-alliancen eller Egypten-Fatah-Saudi-Arabien-Jordan-alliancen, der skal have magten over Mellemøsten.

I morgen har Den Arabiske Liga planlagt et krisemøde for at diskutere situationen i Gaza, og det forventes, at Egypten og Jordan vil komme under pres for at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel.



Tilmeld dig overvågning af Udland
Annonce





Tema: Israel-Palæstina
Indland

Rekordmange kvinder er med i Kraks Blå Bog

Kraks Blå Bog udkommer torsdag med flere nyoptagne kvinder end nogensinde. Læs artikel

Udland

Atomsamtaler med Iran fortsætter torsdag

USA ser mulighed for egentlige forhandlinger med Iran om landets atomprogram. Læs artikel

Sport

CV om det tabte FCK-guld: Jeg kigger indad

FCK-træner og sportsdirektør, Carsten V. Jensen, kigger indad efter en skidt afslutning. Læs artikel

Aarhus

Ballade på Aarhus' venstrefløj

Enhedslistens Jette Jensen vil ikke trække sig fra byrådet efter støtten til skoleforliget. Læs artikel

København

Protest mod ny sladre-ordning i København

Kommunens ansatte er modstandere af den whistleblower-ordning, som politikerne gennemfører. Læs artikel

Ny viden

Dna-test fanger fusker-fiskere

Ny dansk forskning kan afsløre fiskere, som ikke holder nallerne fra truede fisk. Læs artikel

News in English

Arla plans huge merger

Dairy giant looks to milk UK and German markets by Ray Weaver The Danish-Swedish dairy cooperative Arla Foods announced in a statement that it is planning two mergers. If approved, Arla plans to engulf Milch-Union Hocheifel, Germany's eighth-largest dairy, and...Læs artikel


Obamas umulige mission
Obama forsøger at gøre det hidtil umulige; at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne.
Kan Obama skabe fred mellem israelere og palæstinensere?
Bliver der "Yes we can"-stemning rundt om forhandlingsbordet?
Israel erkender fejl ved Gaza-aktion
Israel indrømmer fejl i planlægningen af aktion mod Gaza-skib. Soldaterne frikendes.
Lene Espersen: Danske betjente til Gaza
Danmark er klar til at levere politibetjente, hvis Israel genåbner grænseovergange.
Se israelsk militær borde nødhjælpsskib
Op mod 16 mennesker er blevet dræbt.
Krise mellem USA og Israel
Uroen i Jerusalem er en realitet både på gaden og i forhandlingskontorerne.
Hamas henretter mistænkte
To mænd, der er blevet dømt for at samarbejde med Israel, blev henrettet i Gaza.
Nye regler på Vestbredden
Tusindvis af palæstinensere kan blive udvist fra Vestbredden.
25 milliarder kroner til Gaza
Kæmpe redningsplan for det sønderskudte palæstinensiske område.

Israelske bosættelser

  • Israel afviser international kritik af, at bosættelserne, som er blevet bygget siden 1980'erne, krænker de internationale love. Østjerusalem blev besat af Israel i 1967.
  • Israel har bygget mere end 100 bosættelser i varierende størrelse med mere end 500.000 boliger til jøder - eller ni procent af Israels jødiske befolkning.
  • Omkring 200.000 af de israelske bosættere bor i Østjerusalem og de nærliggende områder på Vestbredden.
  • Nogle bosættere argumenter for, at bosættelserne er billigere end normale huse. Andre ser sig selv som pionerer, der udøver en bibelsk ret, som giver jøder ret til at bo på i de landområder, de kalder Judæa og Samaria.
  • Omkring tre millioner palæstinenserne bor på Vestbredden og i Østjerusalem. Palæstinenserne mener, at bosættelserne skal indstilles, før de vil genoptage de fastkørte fredsforhandlinger med israelerne.

Kilde: International Business Times

Hebron-syndromet
Israel har krav på sikkerhed, men Israel sætter med sin bosætterpolitik sin sikkerhed så rasende og unødigt på spil, fordi denne politik forpester tilværelsen for så mange af det andet folk, der lever i det historiske Palæstina, skriver de tre kronikører.
Retfærdighed og realpolitik
Der må ikke være straffrihed for krigsforbrydelser, hverken i Gaza eller Israel. En international retsorden er ikke en forhindring, men derimod fundamentet for en varig fred, skriver kronikøren
Israels enegang
Intet er nemmere end at kritisere Israel for Gaza- blokaden og nedskydningen af mennesker på et ”nødhjælpsskib” til Gaza.

Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt JP: http://jp.dk/kontakt/