
Offentliggjort 20.03.09 kl. 16:04
Israelerne har problemer nok for tiden. Ikke nok med at den kommende premierminister, Benjamin Netanyahu, kæmper for at få sammensat en ny regering, så har israelske soldater nu indrømmet, at de bevidst dræbte civile palæstinensere under offensiven i Gaza tidligere på året.
Areal - Gaza: 360 km2.
Indbyggertal - 1,44 mio.
Sprog - Arabisk
Religion - Muslimer ca. 98,7%, kristne ca. 1,3%
Økonomi (Gaza og Vestbredden)
- BNI pr. capita 1.163 USD (2006)
- Udenlandsk bistand pr. capita 347 USD pr. indbygger pr. år (2006)
- Valuta - Israelske Shekel (NIS)
Regering:
- Statsoverhoved Mahmoud Abbas (Abu Mazen)
- Regeringsleder Salam Fayyed
- Udenrigsminister Salam Fayyed
- Finansminister Salam Fayyad
- Formand for PLO Mahmoud Abbas (Abu Mazen)
Kilde: Udenrigsministeriet
Det skete ifølge soldaterne efter, at rabbinere havde overbevist dem om, at de kæmpede en religiøs krig mod hedninge.
- De havde et klart budskab: Vi er det jødiske folk, vi kom hertil ved et mirakel. Nu må vi kæmpe for at fordrive de hedninge, der udfordrer vores ret til landet, siger en israelsk hærfører.
Soldaternes indrømmelser kan få alvorlige konsekvenser for Israel, mener Peter Seeberg, lektor ved institut for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.
- Det er en appelsin i palæstinensernes turban, når de kan påpege uhyrligheder af den karakter. Det vil de kunne bruge i forhandlingssammenhænge, siger han til Ritzau.
Ritzau
Kilde: International Business Times