
Offentliggjort 10.06.09 kl. 17:49
En israelske kvinde smed sin mors madras ud med storskrald. Hun vidste ikke, at moderen havde gemt en millionopsparing i madrassen.
Anat ville bare være sød ved sin ældre mor.
Så hun købte en ny og god madras mandag og smed den gamle ud med storskraldet.
Og ja – moderen blev overrasket, men endnu mere sur og skræmt.
For skjult i den gamle madras var hele hendes livslange opsparing, vurderet til omkring fem millioner kroner.
Det fortæller kvinden selv til den israelske hærradio, skriver nyhedsbureauet AP. Kvinden er kun identificeret som Anat fra Tel Aviv.
Madrassen blev fjernet af skraldemændene, og Anat har siden gennemsøgt tre lossepladser i jagten på madrassen.
Den israelske avis Yediot Ahronot har således et billede af Anat i fuld gang med at gennemrode madrasser på en losseplads i det sydlige Israel.
Lossepladsen har nu fået forhøjet sikkerhed for at holde ubudne gæster væk.
Det bliver dog ikke let af finde madrassen og opsparingen igen, siger Yitzhak Borba, der leder lossepladsen. Hver dag ankommer nemlig op mod 2500 tons skrald.
Ifølge radiostationen tager Anat situationen roligt.
»Man må se alting i de rette proportioner, og takker Gud for både det gode og det dårlige,« siger Anat.
Annonce:
Annonce:
Annonce: