
Offentliggjort 25.01.10 kl. 15:39
Iraks berygtede "Kemiske Ali" er blevet henrettet. Han stod bl.a. bag et giftgas-drab på ca. 5.000 kurdere, flest kvinder og børn.
Ali Hassan al-Majeed var irakisk forsvarsminister under diktatoren Saddam Hussein. Foto: Darko Vojinovic/AP
Saddam Husseins berygtede håndlanger, Ali Hassan al-Majid, der er bedre kendt som Kemiske Ali, er ifølge irakisk tv blevet henrettet mandag.
I sidste uge fik Kemiske Ali sin fjerde dødsdom for at have beordret et gasangreb mod kurdere i den kurdiske by Halabja i 1988. Ca. 5.000 mennesker, hvor af en stor del var kvinder og børn, døde i det ca. fem timer lange giftgas-angrebet, som blev gennemført af irakiske fly.
Kemiske Ali var en af Saddam Husseins væsentligste håndlangere, og han er tidligere blevet idømt straffe for at have deltaget i folkedrab mod kurderne i 1980’erne, for sin rolle i et opgør med shiamuslimer efter Golfkrigen i 1991 samt drab på shiamuslimer i 1999 i Bagdad.
Annonce:
Annonce:
Annonce: