
Offentliggjort 18.08.10 kl. 08:04
I Libanon bøjer muslimer sig for kristen kritik og standser tv-serie.
Der bliver hverken gjort nar eller tegnet karikaturer. Alligevel dropper den shia-muslimske organisation Hizbollahs tv-station i Libanon, al-Manar, og en anden libanesisk tv-station, NBN, at sende de resterende 15 ud af 17 afsnit af tv-serien "al-Masih" ("Messias"), der handler om Jesus.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Problemet er, at kristne libanesere har klaget over serien, fordi den omtaler Jesus som profet i et muslimsk perspektiv og ikke i rollen som frelser og Guds søn, der er den traditionelle kristne opfattelse af Jesus. Ifølge islam er Jesus en profet, men ikke Guds søn, og den kristne tro på, at Jesus blev korsfæstet og genopstod fra de døde, er heller ikke en del af islamisk tradition.
"Serien er blottet for respekt for Jesus, kirken og kristendom," siger den katolske ærkebiskop Bechara al-Rai, der har ført an i kritikken af serien.
For at undgå yderligere splittelse i Libanon, der er delt mellem 17 forskellige etniske og religiøse grupper, har de to tv-stationer aflyst resten af serien, til trods for at den var planlagt til at strække sig over hele muslimernes igangværende fastemåned, ramadanen.
"Selvom programmet handler om den store personlighed, Guds profet, søn af Maria, fred være med ham, stopper vi det af respekt for andre religiøse grupper i Libanon," står der i en fælles pressemeddelelse fra al-Manar og NBN.
Libanons informationsminister, Tarek Mitri, hylder aflysningen af tv-serien som et tegn på følsomhed.
"Det beviser endnu en gang, at Libanon er blandt de førende i dialog mellem religioner," siger han.
Men en artikel i det libanesiske oppositionsdagblad al-Akhbar, der ligesom tv-stationen al-Manar er meget venligtsindet over for Hizbollah, kritiserer aflysningen under overskriften: "Messias, et offer for sameksistens".
Her sidestilles kritikken af fremstillingen af Jesus i en muslimsk sammenhæng med den spanske inkvisition.
TV-serien er oprindelig en iransk film fra 2008, der nu er blevet delt op i afsnit og oversat til arabisk. Ifølge den iranske filmskaber Nader Talebzadehs udtalelser til Irans Kanal 2 er filmen nu også blevet købt af en række sydamerikanske lande og skaber kun kontrovers i det religiøst anspændte Libanon.
Talebzadeh siger til iransk tv, at hans film bliver opfattet som en del af en nødvendig religiøs dialog de fleste steder, og at filmen endda har modtaget en pris fra Vatikanet for den rolle.
Efter offentliggørelsen af Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer blev den danske ambassade i Beirut fortrinsvis angrebet af sunni-muslimer. Men mange kristne og shia-muslimer udtrykte også vrede over de danske tegninger.
Kilde: Kristeligt Dagblad
"Vi er kede af, at mange muslimer har betragtet de 12 tegninger i JP som en krænkelse af profeten Muhammed (...) Hverken den danske regering eller det danske folk har nogen som helst intentioner om at krænke muslimer eller medlemmer af nogen anden trosretning."
"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."
"Det har aldrig været Politikens hensigt med genoptrykningen af Karikaturtegningen at krænke muslimer i Danmark eller andre steder. (...) Vi undskylder over for alle, der er blevet krænket af vores beslutning om at genoptrykke Karikaturtegningen".