
Offentliggjort 15.01.10 kl. 12:49
FBI har offentliggjort friske - omend manipulerede - billeder af Osama bin Laden, som det formodes, at han ser ud i dag.
Offentliggørelsen sker i et forsøg på at øge chancerne for at få fanget Osama bin Laden - verdens mest eftersøgte terrorist, som FBI har udlovet en dusør på 125 mio. kroner (25 mio. dollars) for.
I det ene aldersmanipulerede forbryderfoto er han portrætteret uden fipskæg, med grå stænk i skæg og hår og i vestligt tøj.
I et andet foto optræder han i traditionel beklædning, som de fleste vil genkende ham, med en hvid turban og et bølgende, men dog mere gråt, skæg.
FBI oplyser, at billedmanipulationen er foretaget af retsmedicinere på forbundspolitiets laboratorium i Quantico, Virginia.
FBI publicerer også aldersmanipulerede forbryderfotos af 17 andre terrorister, som USA eftersøger.
De kan ses på det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside.

Krigen i Afghanistan
Tidslinje: Afghanistan 2001-2011
Soldater i krig: