
Den amerikanske præsident Ronald Reagan formåede at forene tre grene af det republikanske parti, der lige nu kæmper i Iowa i skikkelse af Romney, Paul og Santorum. Det vurderer professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard fra Københavns Universitet. Arkivfoto: AP
Offentliggjort 03.01.12 kl. 14:24
Republikanerne mangler en, der kan noget helt specielt, vurderer professor. En som Reagan.
64 år.
Mormon, tidligere guvernør i Massachusetts.
Stifter af et stort investeringsselskab, der har gjort ham til milliardær.
Han forsøgte i 2008 uden held at blive nomineret til præsidentkandidat.
Gift med Ann Romney, fem børn.
53 år.
Tidligere senator for Pennsylvania
Han er højrereligiøs og mener, at familieværdier og modstand mod abort er vigtigere end økonomi og udenrigspolitik.
Appellerer til Tea Party-bevægelsen, som også Sarah Palin er en del af.
Gift med Karen Garver Santorum, syv børn.
68 år.
Tidligere formand for Repræsentanternes Hus i Washington.
Har haft store problemer med de konservative vælgere på grund af to forliste ægteskaber.
Gift med Callista Gingrich, to børn fra første ægteskab.
76 år.
Medlem af Repræsentanternes Hus i Washington.
Repræsenterer libertarianisme, altså absolut frihed og afskaffelse af staten.
Har mange unge tilhængere, som synes, at texaneren taler lige ud af posen.
Gift med Carolyn Paul, fem børn.
Efter mange debatter skal de republikanske vælgere tirsdag give det første fingerpræg om, hvem der skal udfordre Barack Obama til præsidentvalget i 2012.
Og hvor der er mange kandidater, der endnu har muligheden for at vinde republikanernes nominering, så er der tre kandidater, der spås gode muligheder.
Mitt Romney, Ron Paul og Rick Santorum.
Og hvor de tre kandidater har det til fælles, at de alle tre vil gå efter at indtage Det Hvide Hus, så kunne de lære af en af dem, der tidligere har boet der.
Det mener Peter Kurrild-Klitgaard professor i Statskundskab fra Københavns Universitet, der peger på, at kandidaterne kan hente inspiration fra Ronald Reagan, der var præsident fra 1981 til 1989.
"Ronald Reagan formåede som en af de første at bygge bro mellem de tre grupper, der er indenfor partiet, og det er en af grundene til at han var så populær," siger Peter Kurrild-Klitgaard, til jp.dk, og pointerer, at de tre grupper hver især er repræsenteret af de nuværende topkandidater.
Mitt Romney repræsenterer de midtersøgende og forsvarsinteresserede, Ron Paul de anti-statslige og liberalistiske, mens Rick Santorum fanger de, der er optaget af moralske spørgsmål og religion.
Og hvor de tre kandiadter har godt fat i de enkelte fløje, så mangler de at favne ligeså bredt som Ronald Reagan gjorde det.
"Reagan formåede at bygge bro mellem de tre, og alle fløje følte, at han var en af deres, og siden da har republikanerne haft svært ved at finde en kandidat, der repræsenterede alle fløje, og det er de tre fløje, vi ser i slagsmål i Iowa," siger Peter Kurrild-Klitgaard.
Og netop de slagsmål kan give anledning til uro i det republikanske parti frem mod præsidentvalget i november.
"Man har ikke en samlende figur, som man havde i Reagan, og dermed er der en vis form for splittelse i partiet," siger Peter Kurrild-Klitgaard, der dog pointerer, at splittelsen ikke er ligeså stor, som den var i det demokratiske parti frem mod præsidentvalget i 2008.
Men det kan den godt nå at blive, vurderer professoren.
"Hvis det her ender med at blive en kamp mellem Mitt Romney og Rick Santorum, så er det ikke utænkeligt, at det kan lede til en større splittelse hos republikanerne, og partiet er kendt for at skyde hinanden ned ganske kraftigt," pointerer Peter Kurrild-Klitgaard.
Men selvom det er i Iowa, at kandidaterne skal sende de første skyts af sted mod hinanden, og hvor vælgerne skal give det første bud på, hvem de mener er den skarpeste kandidat, så er Iowa mere et symbol end det er en 'game-changer'.
Fortsættes...
Annonce:
Annonce:
Annonce: